Skip to main content

Klasseledelse

God klasseledelse er afgørende for både elevernes og din trivsel.

Langt de fleste konflikter mellem lærer og elever skyldes mangel på tilpasning af krav. Det handler om at være tydelig og kende sin egen grænse. Og samtidig er det vigtigt at have øje for, om eleverne er i stand til at leve op til de forventninger, du har og om de føler sig trygge.

Her finder du arbejdsark, der kan støtte dig i arbejdet med at blive tydelig i din klasseledelse og skabe tryghed for dine elever, mere ro i klassen og et bedre læringsmiljø. Det kan samtidig også hjælpe dig og dit team med at skabe retning og overblik over indsatsen og styrke jeres samarbejde om klassen.

Klasseledelse

Mine krav

Når elever reagerer negativt på dine krav, kan der være flere årsager: Er kravene for svære eller for lette? Er meningen bag kravene tydelig og rimelig? Føler eleverne sig trygge?

Her kan du blive klogere på, hvilke krav du har til eleverne og hvordan du kan blive mere tydelig og måske tilpasse kravene, så eleverne bedre kan leve op til dem.

Begrund dine krav. Ikke så du kan tage en diskussion med dine elever, men for selv at være bevidst om, hvorfor du stiller dem. På den måde er du klar i spyttet, når det er nødvendigt, og du har også mulighed for at se dine krav efter i sømmene, hvis noget er mere en vane end meningsfuldt.

Hent materialet

Klasseledelse

Struktur i klassen

Tydelighed, stuktur og gentagelser giver et trygt og godt læringsmiljø. Og selvom du og dine kolleger sikkert har gjort jer mange tanker om, hvordan I vil skabe et godt læringsklima i klassen, er det ikke nødvendigvis sikkert, eleverne oplever jeres tanker som tydelige og genkendelige. Og gør I mon det samme, eller skal eleverne omstille sig for hver ny lærer, der kommer i klassen?

Dette ark giver dig og dit team mulighed for at blive skarpe på, hvordan I gerne vil skabe et godt læringsmiljø og hvor I skal sætte ind med særlige indsatser.

I et lærerteam er man ikke nødvendigvis enige om, hvordan man skal organisere sig, og det er helt naturligt, at vi har hver vores lærerstil. Men det er først og fremmest vigtigst at tage hensyn til elevernes behov. Og hvis vi kan gøre lidt, der har stor betydning for klassen, må man som professionel af og til gøre lidt køb på sine principper.

Hent materialet

Klasseledelse / classroom management

Structure in the classroom

Clarity, structure and repetition provide a safe and good learning environment. And although you and your colleagues have probably thought a lot about how to create a good learning climate in the class, it is not necessarily certain that the students experience your thoughts as clear and recognisable. And do you do the same, or do the students have to readjust for each new teacher who enters the class?

This sheet gives you and your team the opportunity to become clear on how you would like to create a good learning environment and where you need to put in special efforts.

In a teaching team, you do not necessarily agree on how to organize, and it is quite natural that we each have our own teaching style. But first and foremost, it is most important to take the students’ needs into account. And if we can do something that is of great importance to the class, as a professional you have to compromise your principles from time to time.

Hent materialet

Klasseledelse

De 10 H’er

Børn med eksekutive vanskeligheder skal have særlig visuel guidning i undervisningen, men langt de fleste elever har stor gavn af at kunne læne sig op ad visuel støtte.

De 10 H’er kan benyttes på tavlen, når man forbereder eleverne på timens indhold.

Hav alle ti H’er lamineret og ved hånden, og benyt dem i undervisningen, der giver mening til det pågældende emne og målgruppen. Hæng dem på tavlen og skriv/tegn informationen ud for hvert H. Se eksempel i dokumentet.

Hent materialet

Klasseledelse

Uhensigtsmæssig adfærd

Elever fortæller med deres adfærd, hvad de har brug for.

Derfor er det altid afgørende at gå på jagt efter, hvad det er, de prøver at fortælle, når de reagerer uhensigtsmæssigt.

Med dette ark kan du gå på opdagelse i de bagvedliggende motiver og opdage meningen bag, så du kan handle konstruktivt, hjælpe dine elever og styrke jeres relation.

Hent materialet

Trivsel

Trivsel er afgørende for et klassefællesskab. Det er en svær størrelse at styre, for bedst som man troede, klassens trivsel var i top, kan der ske forandringer, der kalder på handling.

Det er sjældent de samme ting, en klasse har brug for hver gang og det kan også være forskelligt fra klasse til klasse.

Her kommer nogle redskaber, du kan afprøve i dit arbejde med klassens trivsel.

Trivsel

Adfærdskort

Alle elever er rigtige, men deres handlinger kan være forkerte.

Det kan give mening med en særlig indsats, der understøtter denne pointe. Denne aktivitet træner eleverne i at styrke positive handlinger.

Man kan enten træne et kort hver i en periode over f.eks. en uge. Man kan også trække et kort, hele klassen skal øve hele dagen eller ugen.

Tal med eleverne om, hvad der ligger i ordet og handlingen, så alle har fået eksempler på, hvad det vil sige at være modig, tilgivende, hjælpsom, osv.

Måske har du en helt anden idé til, hvordan kortene kan anvendes.

Print og laminér kortene, så du altid har dem ved hånden.

Hent materialet

Trivsel

Konflikthåndtering

Girafsprog er en metode til at løse konflikter på en konstruktiv måde. Læs mere i håndbogen under Trivsel – konflikthåndtering.

Med dette værktøj får du hjælp til at styre samtalen, når konflikten skal håndteres samt et ophæng (eller forslag til ophæng, hvis du vil lave dit eget design), der kan støtte eleverne, når de selv benytter metoden til at løse egne konflikter.

Hent materialet

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering kan gribes an på mange, mange måder.

Her finder du inspiration til nogle af dem.

Undervisningsdifferentiering

Taksonomi-planlægning

Blooms taksonomi giver en helt konkret metode til, hvordan undervisningen kan differentieres i forskellige faglige niveauer.

Her er et eksempel på, hvordan man kan planlægge et forløb ud fra niveauerne og dermed tilgodese alle elever i klassen.

Hent materialet

Undervisningsdifferentiering

Makkerlæring

Denne skabelon er lavet efter princippet i SYKL: Systematisk Klassekammerathjælp

Målet er at få mere mundtlighed ind i faget, for når man benytter sproget til at forklare med, så lærer man. Desuden handler metoden om at eleverne hjælper hinanden uanset fagligt niveau. Eleverne skiftes til at hjælpe og være den hjulpne. På den måde får du frigivet tid til at støtte eleverne, der hvor der er ekstra behov.

Det tager lidt tid at lære metoden, men når den først fungerer, så virker den. Metoden er skabt til matematikfaget men kan benyttes i alle fag.

Hent materialet

Ordblinde

Ordblinde – Elevudsagn

Her er et eksempel fra Holme Skoles ordblinde, hvor de har givet udtryk for, hvad der skal til for, at de lykkes bedst i undervisningen. Plakaterne hænger i alle klasser med ordblinde elever som hjælp og påmindelse til både lærere, vikarer og klassekammerater.

Print den i A3 og brug den på din skole eller benyt skabelonen herunder til at lave jeres egen.

Hent materialet

Ordblinde

Skabelon til ordblindeplakat

Her kan du og dine ordblinde elever selv udfylde plakaten og hænge den op, hvor den kan blive set og brugt.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Det kan være svært at holde øje med alle elevers udvikling.

Her får du værktøjer til at indsamle data på eleverne. Både indenfor deres trivsel og faglige udvikling. Det er ikke kun brugbart, når du skal afholde forældresamtaler eller laver indstillinger. Det er også en måde at sikre sig, at alle eleverne har en progression.

Elevdata-indsamling

Overblik over elevers arbejdsstil og indsats

Det kan være svært at danne sig et overblik over elevernes indsatser og fortrukne måder at lære på.

Dette skema giver dig mulighed for løbende at registrere data på eleverne i undervisningen for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt samt have konkret data til skole-hjem-samtaler og andre former for evalueringer på dine elever.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Danskfaglig evaluering – EKSEMPEL

Det kan være en svær opgave at følge elevernes progression i fagene.

Med dette danskfaglige læringsspind kan du og eleven ved elevsamtaler vurdere det faglige standpunkt ved at sætte prikker i læringsspindet. Yderste ring står for “kan godt”, inderste ring “kan ikke”. Man kan vælge at benytte alle punkterne, der er i overensstemmelse med de faglige mål for aldersgruppen, eller man kan udvælge dem, man finder mest relevant.

Når prikkerne er sat, kan man tegne streger mellem dem. Når man et halvt eller helt år efter laver samme evaluering, kan man lægge arkene over hinanden og på den måde registrere, om der er sket en faglig udvikling.

Evalueringen kan også sendes med eleverne hjem og laves i samarbejde med forældrene forud for skole-hjem-samtaler.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Danskfaglig evaluering efter 2. klasse

Evaluering af elever ud fra Fælles Mål i dansk efter 2. klasse.

Følg elevernes udvikling ved at benytte evalueringen i både 1. og 2. klasse.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Danskfaglig evaluering efter 4. klasse

Evaluering af elever ud fra Fælles Mål i dansk efter 4. klasse.

Følg elevernes udvikling ved at benytte evalueringen i både 3. og 4. klasse.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Danskfaglig evaluering efter 6. klasse

Evaluering af elever ud fra Fælles Mål i dansk efter 6. klasse.

Følg elevernes udvikling ved at benytte evalueringen i både 5. og 6. klasse.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Danskfaglig evaluering efter 9. klasse

Evaluering af elever ud fra Fælles Mål i dansk efter 9. klasse.

Følg elevernes udvikling ved at benytte evalueringen i både 7., 8. og 9. klasse.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Trivselsevaluering

Følg dine elevers trivsel og udvikling ved at gennemføre denne evaluering hvert år eller flere gange om året. Sammenlign målingen fra sidst ved at lægge evalueringerne ovenpå hinanden, for at se, om der er frem- eller tilbageskridt. På den måde kan du skabe overblik over den enkelte elevs trivsel samt om klassen er i en positiv udvikling, og hvor der evt. skal sættes ind med en indsats.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Lav din egen evaluering

Nogle gange ved man bare bedst selv, hvad der er behov for at få evalueret. Lav din egen evaluering her.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Elev tjekliste

Skema til at danne overblik over afleveringer, lektier og lignende.

Skriv elevernes navne på linjerne under skemaet (f.eks. i alfabetisk rækkefølge, så de er nemme at lokalisere) og sæt kryds ud for de aktiviteter, eleven færdiggør.

Hent materialet

Elevdata-indsamling

Observationsskema

Når der er udfordringer i klassefællesskabet, er det oplagt at få lavet observationer på, hvad der sker imellem linjerne. Det når den ansvarlige lærer for timen sjældent selv at observere.

Med skemaet her kan en lærer, pædagog eller leder lave observationer på, hvad der sker i situationen.

Ofte er vi som fagfolk gode til at se på eleverne og vurdere deres handlinger. Dette skema lægger op til, at vi ikke ser men ser med eleven. Hvordan opleves situationen, hvis man er i elevens sted? Det kan ofte hjælpe med at skifte perspektiv på situationen og finde nye handlemuligheder.

I sidste rubrik er det muligt at nedfælde de idéer man får, når man oplever situationen på sidelinjen. De kan danne grundlag for den efterfølgende samtale med den eller de involverede lærere og pædagoger.

Husk, at en elevs adfærd som regel afhænger af konteksten. Når vi ønsker, at en elev skal ændre adfærd, er vi derfor nødt til at se på samspillet i klassefællesskabet, strukturen omkring timen og andre parametre, der ligger ud over eleven, vi måske har særligt øje på. Vær derfor blandt andet opmærksom på:

  • Er det tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem?
  • Er der et trygt og inkluderende fællesskab i klassen?
  • Hvad kunne eleven/eleverne have brug for, som adfærden er udtryk for ikke bliver dækket?
  • Kan der være ting på spil udenfor eleven / klassen, der påvirker situationen?
Hent materialet

Forældresamarbejde

Mange nyuddannede lærere er nervøse for forældresamarbejdet. Men er udfordringen hos forældrene eller hos dig selv?

Her finder du hjælp til at blive klogere på, hvad der er på spil for dig, og hvordan du skaber et godt skole-hjem samarbejde.

Forældresamarbejde

Min eller forældrenes opgave

Mange lærere har svært ved at sætte en grænse for, hvad der er lærerens opgave, og hvad der er forældrenes. Selvfølgelig er det en del af lærerens arbejdsopgaver at komme forældrene i møde og støtte op omkring helt centrale indsatser for at eleven trives. Men der er også grænser for, hvad der er lærerens ansvar.

Hvor går din grænse? Det kan du afklare her.

Hent materialet

Forældresamarbejde

Identificér din frygt

Når du oplever, at forældresamarbejdet gør dig nervøs, er det på tide at se indad. For hvad handler det om?

Ofte har vi indlejrede reaktionsmønstre, som ikke nødvendigvis hverken har noget med den konkrete sag at gøre eller hjælper os med at handle hensigtsmæssigt.

Her kan du gå på opdagelse i, hvad din frygt i virkeligheden handler om, og hvordan du kan få et nyt perspektiv på sagen.

Hent materialet

Forældresamarbejde

Forældremøde planlægning

Hvordan planlægger og afvikler man et godt forældremøde?

Skabelonen her kan hjælpe dig i organiseringen af begivenheden. Læs også mere om det gode forældremøde her, så du er bedst muligt forberedt.

Hent materialet

Ny lærer

Hvordan forbereder man sig bedst? Hvordan bidrager man til sin nye arbejdsplads? Hvordan passer man på sig selv i sit nye arbejdsliv?

Dette og meget mere kan du finde hjælp til her.

Ny lærer

Tjekliste til første skoledag

Liste over ting, der er vigtige at have styr på inden din første dag med eleverne.

Hent materialet

Ny lærer

Det kan jeg bidrage med på min skole

Det er ikke kun dig, der har fået en gave at blive ansat på en skole. Din skole har fået gaven, at have dig som medarbejder. Og selvom du er ny, har du masser af ting, du kan bidrage med allerede. Til glæde for både din skole og dig.

Måske er du endnu ikke bevidst om, hvordan du kan gøre en forskel på din arbejdsplads. Bliv mere afklaret med dette arbejdsark.

Hent materialet

Ny lærer

Hvad jeg har brug for hjælp til og af hvem

Alle de mange nye opgaver kan være svære at holde styr på selv, og ingen har glæde af at du ikke kan bede om den hjælp, du behøver. Så hjælp din skole med at hjælpe dig.

Få her et overblik over, hvem du kan spørge om hjælp til de mange ubekendte, du står overfor.

Hent materialet

Ny lærer

Mit eget alarmsystem

Som lærer udfordres man dagligt på rigtig mange nivauer. Uanset om man  uerfaren eller garvet i faget, kan man reagere uhensigtsmæssigt på situationer, der presser én.

Her kan du gå på opdagelse i, hvad der sætter dit alarmsystem i gang og hvorfor. Det giver dig muligheder for at udvikle dig og handle kognitivt i stedet for følelsesmæssigt i fremtiden.

Hent materialet

Ny lærer

Identificér din frygt og handl

Hvad enten du har oplevet noget, der får dig til at blive nervøs i en given situation, eller det er en forestillet frygt, kan du hjælpe dig selv ved ikke at lade frygten styre dig.

Gå her på opdagelse i, hvad frygten egentlig handler om og hvilke handlemuligheder du så har.

Hent materialet

Ny lærer

Årshjul

For at bevare overblikket dette skoleår og hjælpe dig selv i de kommende, kan det være en god idé at lave et årshjul over de opmærksomheder, du skal have i løbet af skoleåret. Både skolens traditioner og indsatser. Men også dine egne.

Hent materialet

Ny lærer

Årsplanlægning

Mangler du en metode til at lave årsplan, så find inspiration her og lav derpå din egen, som du kan rette og notere i undervejs i skoleåret.

Giv forældrene en oversigt over årets temaer men undlad naturligvis at sende dem alle dine indforståede noter. Og sørg for at give forældrene besked om, at årsplanen er vejledende. Årsplaner har det nemlig med at forskubbe sig. Noget tager længere tid, noget kortere. Pludselig opstår et nyt og oplagt emne og så videre.

Hent materialet

Ny lærer

Kvaliteten af dine pauser

For at passe på sig selv, er det vigtigt at huske at holde pause. Det er her, du henter fornyet energi til at kunne være den bedste udgave af dig selv.

Men hvad er en god pause egentlig? På arbejdsarket her kan du blive bevidst om, hvor mange af de gode pauser, du holder i løbet af en dag og blive opmærksom på, om du skal skrue op eller ned for noget.

Hent materialet

Ny lærer

Fagfordeling

Forud for en MUS samtale og efterfølgende fagfordeling er det en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad du ønsker af dit lærerliv.

Måske har du allerede gjort dig erfaringer omkring fag og klasser, du ønsker at fortsætte med. Måske har du også gjort dig erfaringer med det modsatte.

Fagfordeling handler ikke kun om fag og klasser. Det handler også om mål og drømme. Og selvom du er nyuddannet eller ny på skolen, forhindrer det dig ikke i at drømme stort og sigte efter et mål i dit arbejdsliv. Vil du gerne varetage en særlig opgave? Vil du gerne søge om opkvalificering på et område? Vil du gerne i en ny afdeling?

Måske får du ikke alle dine ønsker opfyldt i den første eller næste fagfordeling, men du bevæger dig først i retning af dine mål, når du sætter dem og gør opmærksom på dem. Hvis du er i tvivl om, hvad der skal til for at nå dit endelige mål, kan du benytte modellen: Baglæns planlægning.

I denne skabelon kan du blive skarpere på, hvad du skaber dig det bedste lærerliv for dig.

Hent materialet

Ny lærer

Baglæns planlægning

Nogle gange står vi overfor et mål i (arbejds)livet, som virker uoverskueligt langt væk og det kan derfor være svært at finde og tage det første skridt i retning af målet.

Med baglæns planlægning starter du ved målet og bevæger dit et trin ad gangen hen imod det sted, du befinder dig lige nu.

Baglæns planlægning kan for eksempel både være en hjælp, når du har uoverkommeligt mange opgaver på dine skuldre, eller når du gerne vil udvikle dig på din arbejdsplads. Se også under Fagfordeling.

Hent materialet

Mentor / leder

Modtagelse og ekstra opmærksomhed af nyuddannede og nyansatte lærere er en vigtig investering. Både for skolen, eleverne og den enkelte lærer.

Her finder du inspiration til opmærksomheder og metoder, du som mentor eller leder kan benytte i indsatsen for at støtte den nye lærer i en god start.

Mentor / leder

Skoleleder – tag godt imod de nyuddannede

Denne poster er til skoleledelsen, så de kan passe godt på dig som nyuddannet.

Læs mere om skolernes indsats her.

Hent materialet

Mentor / leder

School leaders – welcome newly qualified teachers

This post is for the school management, so they can take good care of you as a new graduate.

The guide contains ten tips on how to set up newly graduated teachers for succes.

Read more here.

Hent materialet

Mentor / leder

Planlæg modtagelsen af nye lærere

Giv den nyansatte lærer en god og tryg start på skolen med en onboardingplan.

Med dette skema hjælpes I som skole med at navigere igennem og være på forkant med mange af de behov, en nyansat lærer har.

Hent materialet

Mentor / leder

Samtaleskabelon

Samtaleskabelonen bygger på Karl Tomms spørgsmålstyper og er et godt samtaleredskab til at skabe struktur af og fordybelse i samtalen og ad den vej blive klogere på og udvikle praksis.

Den kan f.eks. bruges i samtale mellem leder/mentor og den nye lærer og i teamet.

Hent materialet