På de fleste danske folkeskoler, går der elever med forældre, som har et andet modersmål end dansk. Det behøver i udgangspunktet ikke at skabe problemstillinger, men det er vigtigt at være på forkant på en række områder.

DSA

Dansk Som Andetsprog.

Hvis der tales et andet sprog end dansk i hjemmet, er det sandsynligt, at eleven har brug for at blive undervist i dansk som andetsprog. Det viser sig i den tidlige sprogtest af eleven og i den daglige undervisning. I klassen skal du tage højde for, at eleven af sproglige eller kulturelle årsager ikke nødvendigvis kender helt almene begreber. Derfor er DSA et element i alle fag.

Din skole har en politik på området, og der findes sikkert en DSA-ansvarlig, som udbyder ekstern undervisning til din elev, hvis det bliver nødvendigt. Find den ansvarlige lærer, hvis ikke han finder dig først. 

Forforståelse og dialogisk læsning

Børn med et andet modersmål end dansk vil finde stor støtte i dialogisk læsning og forforståelse. Hvis I skal læse HC Andersens Fyrtøjet, så tal med eleverne om de svære ord i teksten. Hvad er et fyrtøj, en soldat, en heks og så videre. Resten af klassen vil med stor sandsynlighed også drage nytte af denne indsats.

Forforståelse er vigtig i alle fag, ikke kun dansk. Vær også opmærksom på begrebsafklaring og betydningsforståelse i den daglige samtale i klassen, og når du giver beskeder. Du opdager hurtigt, hvilke elever der har brug for, at du runder dem og uddyber din forklaring. 

Tolk

Hvis forældrene har svært ved at tale og forstå dansk, er det nødvendigt at indkalde en tolk til samtalerne. Den DSA-ansvarlige står ofte også for at bestille tolk, så tal med ham eller få hjælp på kontoret. 

Højtider

Hvilke regler er der for afvikling af for eksempel ramadan på din skole? Må eleverne bede i skoletiden? Hvordan forholder man sig til fastende elever? Markerer skolen Eid festen, den fest der markerer afslutningen på ramadan?

Fritagelse fra fag

Nogle elever må af religiøse årsager ikke deltage i Kristendomskundskab eller bade sammen med resten af klassen efter svømning og idræt. Hvilke regler er der på din skole omkring fritagelse fra kristendom, idræt og lignende? Hvis skolen ikke har en politik på området, var det måske en god idé at få det. Kristendomskundskab er det eneste fag, man lovligt kan fritages fra. Derfor er det vigtigt at finde pragmatiske løsninger. En tilgang uden fokus på religiøsitet, men i stedet på kulturer og vaner, giver som udgangspunkt størst tilfredshed for alle. Badesituationen kan for eksempel løses ved, at eleven går i bad fem minutter før de andre, eller at skolens baderum indrettes med badeforhæng. Heldragt kan benyttes til svømning. Information til forældrene om, at kristendomskundskabs formål er oplysning og ikke forkyndelse, kan måske endda åbne op for, at eleverne må deltage i undervisningen. 

Forældreinddragelse og forældreinformation

Nogle forældre vil ikke kunne orientere sig i strømmen af informationer på Aula. Det kræver et ekstra opkald eller måske et par årlige møder med tolk for at samle op på mangelfuld information. For at disse børn ikke står alene tilbage med et kæmpe ansvar, bør du yde særlig støtte til eleven i at navigere i huskelister, lektier, fødselsdage og legegrupper. Du kan også gøre en stor forskel ved for eksempel at hjælpe barnet med at arrangere transport til fødselsdage eller lave en håndtegnet pakkeliste til lejrtur.

Inddrag forældregruppen i arbejdet med at inkludere eleven og forældrene i fritiden. Den store forældregruppe kan tilbyde at tage eleven med på ture, køre eleven hjem fra legegruppe, inddrage forældrene i sociale arrangementer uden for skolen og så videre. Gør også en ekstra indsats for at få forældrene til at deltage i de sociale arrangementer i skoletiden. 

Måske er der forældre fra samme kultur på skolen, som kan bruges som forbilleder eller mentorer for at skabe tryghed i de kulturelle og sproglige udfordringer, der måtte opstå. 

Interkulturel kompetence

Grib muligheden for at bruge de forskellige kulturer i klassen til at arbejde med den interkulturelle dimension, men vær varsom med ikke at gøre børn til stereotyper ved at fokusere på, at man i Kina går i kimono og i Argentina danser tango. Arbejd med kultur i et bredere perspektiv og inddrag alle elever i klassen. Vi har alle en særlig kultur. En national kultur, en klassekultur, en familiekultur, en vennekultur. Ved at have fokus på vores mangfoldighed, får vi også øje på alt det, vi har til fælles. Vi er alle noget særligt med den kultur og historie, vi bringer med os.