Nogle skoler er delt op i tre-fire afdelinger, andre i to og enkelte skoler har kun en enkelt. Uanset hvad afdelingerne måtte hedde på din skole, er der stor forskel på at undervise de små, de mellemste elever og de store. Her følger en kort indføring i, hvad du kan forvente af de forskellige alderstrin.

Indskoling

0.-3. klasse
Børn helt ned til 5 år starter i dag i 0. klasse, og det kan have stor betydning for deres kognitive, emotionelle og motoriske kompetencer. I dag skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de tidligere skulle i 9. klasse. Derfor er der skruet op for farten på det faglige felt. Hvor man tidligere havde god tid til at vænne indskolingsbørnene til at gå i skole og have fokus på den sociale trivsel, er der i dag kommet et helt andet blik på, hvad eleverne skal nå i indskolingen. Lad dig ikke stresse. Mange elever bliver hægtet af, og uroen vil brede sig, hvis dit tempo bliver hæsblæsende. Derfor vil du møde mange indskolingslærere, der underviser efter parolen: Skynd dig langsomt. 

Indskolingsbørn har et kæmpe behov for at føle sig trygge, og du er deres anker. Du vil dagligt opleve at blive kaldt mor eller far, tørre mangt en tåre af en hudafskrabet kind, give tiltrængte krammere og binde snørebånd på samlebånd. Selv på en dårlig dag, må du forsøge at finde begejstringen over endnu en rokketand og lytte tålmodigt til en usammenhængende beretning om weekendens oplevelser med onkel Ove i Lalandia. 

Hvis først du giver køb på elevernes behov for tryghed og nærvær, mister du hurtigt muligheden for at øge deres faglige kompetencer. Indskolingsbørn skal lære at være selvkørende, og derfor kommer indskolingslæreren ikke udenom, at en stor del af tiden går med opdragelse og socialt arbejde. 

Indskolingslæreren har et nært samarbejde med elevernes forældre. For manges vedkommende, er det deres første barn, så de skal også lære at gå i skole igen. Meget har trods alt ændret sig siden sidst, de var der. Forældrene har højst sandsynligt allerede hørt en masse om dig, da du er en stor og vigtig del af barnets hverdag. Og forældrene opdager med gru en dag, at du også ved en masse om dem, for børn er flittige historiefortællere om deres families privatliv. 

Hos indskolingen er du i den grad på arbejde, når der er undervisning. Du skal være alle steder og helst endnu flere på en og samme tid, og du skal forholde dig til mellem fem og 10.000 ting i minuttet. Til gengæld kan du glæde dig over, at når udskolingslæreren sidder og retter engelske stile, kan du sende dit ABC-spil igennem lamineringsmaskinen og klippe det ud, mens du sipper til din cafe latte og sludrer med din kollega. 

Social udvikling
Indskolingselever skal lære, hvordan man navigerer i et fællesskab på egen hånd og vigtigst af alt lære at håndtere konflikter. Det kræver træning i empati. Der findes mange gode træningsmaterialer af den art, og du kan med fordel bruge både film, litteratur, rollespil og egne oplevelser. Se også afsnittene om Trivsel og Konflikthåndtering.

Mellemtrin

4.-6. klasse
På mellemtrinnet høster du frugten af det arbejde, der er blevet lagt i indskolingen. De basale færdigheder er automatiseret, eleverne har nu faste rytmer og rutiner, de kender hinanden, omgivelserne og forventningerne til dem. De holder et kort hvil på stationen mellem barn og teenager. Læreren har pludselig ikke helt samme, vigtige funktion. Nu har samværet med klassekammeraterne den helt store, afgørende betydning for, om dagen er vellykket. Præpuberteten skaber allerede nu små fysiske og psykiske forandringer i barnet, der bliver mere opmærksom på sit udseende og sin rolle i gruppen.

Eleverne skal så småt overdrages mere ansvar og blive mere selvhjulpne. Show, don’t tell. Børn lærer at tage ansvar, når de ser voksne gøre det. De har fået en alder, hvor de er i stand til at tænke mere abstrakt, og undervisningen ændrer derfor karakter. Det er nu, de udfordrede elever for alvor sættes på prøve, og der er stor risiko for at tabe dem, hvis ikke de voksne omkring dem er vågne og klar til at gribe dem. Det kan være en svær opgave, da børn i denne alder ikke ønsker at skille sig ud og ofte forsøger at undgå den opmærksomhed, som den nødvendige hjælp vil skabe. Mange vil derfor gøre meget for at gå under radaren, og man risikerer at overse problemerne, hvis ikke man er på vagt.

Verden, og alt hvad der følger med af krig, sygdomme, ulykker og død, går lidt efter lidt op for børn omkring 10-års alderen, og derfor bliver mange elever ængstelige i starten af mellemtrinnet. De skal samles op i en fart, så det ikke udvikler sig til reelle angstproblematikker. Samarbejde med forældrene er derfor stadig vigtig, men for de velfungerende elevers vedkommende aftager det i sammenligning med indskolingen. 

Social udvikling
Det er vigtigt fortsat at have fokus på det sociale arbejde. Elevernes udvikling sker i forskellige tempi, og der vil allerede være børn, som ikke længere gider at lege men nu mødes for at hænge ud. Hierakiet i klassen kan meget vel være under rekonstruktion, og det skaber ofte uro i gruppen. Derfor er det vigtigt at sikre trygge rammer og strukturer omkring frikvarterer og andre sociale aktiviteter. 

Sociale spilleregler skal italesættes, så alle føler sig accepteret og ligeværdige uanset udviklingstrin og behov. Elevernes øgede abstraktionsevne betyder, at arbejdet med empati kan bredes ud til at omhandle flere samfundslag og kulturer end elevens egen lille verden. 

Du kan benytte eller lade dig inspirere af materialet ”Dit liv – dit valg” fra Det Kriminalpræventive Råd.

Udskoling

7.-9. klasse
I starten af teenagealderen fylder den hormonelle udvikling, interessen for det andet køn og den kemiske ombygning af hjernen så godt som alt. Derfor oplever nogle lærere til deres store frustration, at mange elever i slutningen af 7. klasse har glemt meget af det, de har lært i løbet af skoleåret. Du skal naturligvis arbejde fagligt, men vær klar over, at eleverne har behov for at få en stor del af pensum repeteret i 8. klasse. Gentagelser og struktur, som man skulle synes, de var ved at være for store til, bliver igen en væsentlig komponent for elevernes trivsel og læring. Du vil også kunne drage stor fordel af at opstille valgmuligheder og nogle gange endda tage stilling for dem. Populært sagt: Teenagerens hjerne er under ombygning.

Det er vigtigt at arbejde socialt med eleverne i denne periode og lave en skoledag, hvor eleverne bevarer interessen for skolen. De skal jo gerne være motiverede og klar til at lære i 8. og 9. klasse, når tågen så småt letter. Det skal være sjovt og spændende, og eleverne skal inddrages og være medbestemmende. Projektorienteret arbejde er rigtig godt og samtidig en arbejdsform, de skal kunne administrere i udskolingen. 

Husk at oplyse både elever og forældre om dine forventninger til eleverne samt mål for denne periode. Sociale mål kan være mindst lige så væsentlige som faglige for aldersgruppen, men det er vigtigt at forklare hvorfor, så ingen mistænker dig for at spilde kostbar tid på bløde værdier.

Stille og roligt genopbygges forbindelserne mellem hjernehalvdelene. Eleverne finder lige så stille sig selv og udvikler personlighed med interesser og større forståelse og ansvarsbevidsthed for, at de skal arbejde frem imod en fremtid. I 8. og 9. klasse fokuseres den faglige undervisning mere på eksamen. Eleverne øver sig i stigende grad i at præsentere deres arbejde og meninger for andre. Der vil dog stadig være elever, som ikke er lige langt i deres udvikling, og de kan ind imellem tage fokus fra de mange, der er klar til at lære. Overvej hvordan du kan håndtere eventuelle elever, der ikke ønsker at deltage, så de ikke ødelægger slutspurten for de mange. Vær undersøgende på kernen af problemet, inddrag forældrene og tal med din ledelse om handlemuligheder for de elever, der forstyrrer undervisningen. 

Det er væsentligt, at eleverne bevarer tilliden til dig som lærer, og at de forstår, at du er der for deres skyld. Ikke omvendt. Har de den tillid til dig, vil de præstere deres ypperste både for deres egen skyld, men også for din. 

Social udvikling
Arbejd for eksempel med fremtidsspil og familiespil, der ligner virkeligheden så meget som muligt, så eleverne forstår, at skolen er til for at ruste dem til fremtiden. Fortæl forældrene, hvorfor I arbejder med denne træning.

Fremtidsspil
Hvordan ser dit liv ud om ti år? Giv eleverne en liste af valgmuligheder, og lad dem udvælge en håndfuld eller opstil dem i prioriteret rækkefølge. Du kender dine elever bedst, så lav valgmulighederne ud fra, hvad der er aktuelt for dem. For eksempel: 

Godt job, mange penge, børn og familie, gode venner, godt helbred, tryghed, stort hus, hurtig bil, tid til rejser, frihed, god uddannelse, kæledyr, fritidsinteresser, osv. Lad dem beskrive deres prioriteringer og skab diskussion om emnet. 

Spillet giver en indirekte mulighed for at italesætte pointen om at tage sig selv, sine drømme og skolen seriøst.

Familiespil 
Rollespil, hvor eleverne sættes sammen i par og skal arbejde med problemstillinger, der handler om dem selv, og hvor de skal forestille sig at være deres forældre. 

“Forestil jer, at I er far og mor til en 13-årig søn, der ikke gider lave lektier”

“Forestil jer, at I er forældre til en 12-årig pige, der kommer hjem fra en fest og har drukket alkohol”

“Forestil jer, at jeres 15-årige datter har fået en 18-årig kæreste, der kører motorcykel”

“Jeres søn skal til fest, men der går rygter om, at der er stoffer i omløb”

Spil rollespillene for resten af klassen og lad klassen komme med idéer til handlemuligheder og sammenlign med de regler, de kender hjemmefra.

Du kan som på mellemtrinnet benytte eller lade dig inspirere af materialet ”Dit liv – dit valg” fra Det Kriminalpræventive Råd.