Finland og Kina har gode faglige resultater men ingen nævneværdig trivsel i deres uddannelsessystem. Skal vi så overhovedet bekymre os om trivsel, hvis vi gerne vil være en skole i verdensklasse? Ja! Selvom det ligger i tiden, at vi skal uddanne vores børn og unge i et hæsblæsende tempo og ligge højt fagligt i internationale undersøgelser, er der heldigvis tradition i den danske folkeskole for også at have fokus på, hvem vi er og ikke kun, hvad vi er. 

Der findes mange måder at arbejde med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) på, og hver skole har sine egne metoder og traditioner. Herunder kommer en kort indføring i nogle metoder, du kan lade dig inspirere af som supplement til skolens og din egen indgangsvinkel. 

Hjernen

Hjernen er en kompliceret størrelse, men ikke mere kompliceret end at børn i alle aldre har glæde af at have kendskab til den. Hjernen er nemlig afgørende for, hvordan vi handler, og derfor er det vigtigt at lære at forstå den. Der findes flere forskellige typer undervisningsmaterialer om hjernen. Dette er en af mine måder at arbejde med adfærdstræning på, udviklet gennem års erfaring med AKT arbejde:

Hjernen er bygget op af primært to dele:

  • Tænkehjernen eller valnødden, som vi bruger, når vi skal lære nyt eller tage velovervejede beslutninger.
  • Følehjernen eller krybdyrhjernen, der beskytter os mod farer og gør os i stand til at kæmpe eller flygte.

Når et barn er blevet kommanderet rundt hele morgenen af stressede forældre eller kommer ind efter et konfliktfyldt frikvarter, vil krybdyrhjernen være aktiveret. Jeg kalder den krokodillen. Krokodillen vil gøre alt for at beskytte barnet mod de farer, den måtte opleve eller indbilde sig, og så længe den mærker, at der er fare på færde, snapper den ud efter tænkehjernen, der ikke kan få fred til at tænke en ærlig tanke. 

Konflikten skal løses, og timen skal startes, så tænkehjernen skal i spil, og derfor handler det nu for eleven om at få sin krokodille til at falde til ro. Ingen konflikter kan løses med en krokodille rustet til angreb eller forsvar. Krokodillen kan beroliges på følgende måder:

  • Afledning: Tal om noget rart – enten med eleven eller i klassen. I fagsprog kaldes dette at “skifte kanal”. Man kan også have arbejdet med klassen omkring dette punkt og have givet dem tid til at tænke på en rar oplevelse. Hver gang dine elever – eller hver især – har brug for at blive afledt, kan du bede dem skifte kanal og tænke på den rare oplevelse. Det får krokodillen til at falde til ro og aktiverer tænkehjernen.
  • Afslapning: Lyt til en afspændingsøvelse. De findes blandt andet på YouTube, eller du kan opfinde dine egne. Det kan også være en idé at lade den enkelte elev, der er ude af sig selv, lytte alene og på den måde falde til ro, uden at resten af klassen skal bruge tid på øvelsen.
  • Massage: Lad eleverne massere hinanden. Der findes bøger med massagehistorier og Red Barnets projekt “Fri for mobberi” indeholder en række massagefortællinger. Du kan også lave dine egne. Man siger, at den man masserer, mobber man ikke. 
  • Motion: Ved bevægelse forbrændes stresshormonerne kortisol og adrenalin og der udskilles endorfiner, som populært kaldes lykkehormonet.

Nogle børn vil opleve, at krokodillen er vågen og aktiv store dele af dagen. Disse børn har svært ved at indgå i sociale relationer og svært ved at lære. For nogle børns vedkommende tror krokodillen fejlagtigt, at barnet er i fare, når far og mor ikke er i nærheden, eller når der sker noget nyt. Dyret er derfor hele tiden vågen for at beskytte barnet. Krokodillen er en god og vigtig ven, der redder barnet fra at blive kørt over eller bidt af en arrig hund, men den kan af og til være på overarbejde, fordi den ikke ved, at forandringer og klassekammerater ikke per definition udgør en trussel. 

Nogle elever kan bære rundt på dårlige oplevelser, der er svære at ryste af sig, andre kan være fyldt op af stresshormoner og ude af stand til at mærke sig selv. Samtaler om krokodillen kan være en måde at forstå sig selv og sine reaktionsmønstre på og lære at blive i stand til at hjælpe sig selv, når krokodillen er til mere skade end gavn. 

Der findes stribevis af pædagogiske og børnevenlige bøger om hjernen og informationsvideoer på nettet.

Girafsprog

Det er min erfaring, at den største befrielse for en lærer, er den dag du opdager, at dit job er at være mægler, ikke dommer. Den enkleste metode til at opnå succes med dette er at lære sig selv og sine elever girafsprog.

Dommer (ulvesprog)
Asger og Gustav kommer ind fra frikvarter og er rygende uvenner. Du forsøger at danne dig et overblik over situationen. Deres oplevelser af konflikten er vidt forskellige. Som dommer vil du sikkert tænke, at Asger altid er opfarende, og eftersom Gustav er en stille fyr, må det være Asger, der bærer skylden. Du skælder Asger ud, hvilket bevirker, at jeres relation bliver forringet, og at Asger bærer rundt på en følelse af uretfærdighed over ikke at blive lyttet til og forstået af dig. 

Mægler (girafsprog)
Asger og Gustav fortæller dig hver sin side af sagen. Du lytter og stiller opklarende spørgsmål i en rolig, afdæmpet og ikke forudindtaget tone. Du er bevidst om, at begge har oplevet situationen forskelligt, og at du ikke har en kinamands chance for at vide, hvem der taler mest sandt. Sandsynligvis fortæller de begge sandheden, fordi konflikten ligger i deres fortolkning af situationen. Du hjælper eleverne med at få en forståelse for hinanden og en aftale om, hvad de gør næste gang, en lignende situation opstår. 

Girafsprog er en simpel og effektiv måde at løse konflikter på. Faktisk er den så simpel og effektiv, at du lynhurtigt vil opleve, at eleverne har succes med at løse konflikter ved hjælp af metoden. Hvis ikke på egen hånd, så ved hjælp af en anden elev eller med dig som mægler. Det er vigtigt at overholde reglen om, at man skiftes til at have taletid og ikke må afbryde. 

Man følger fire trin:

Trin 1: Hvad skete der
Gengiv konkret situationen uden fortolkning og absolutter som altid og aldrig.

Trin 2: Følelser
Beskriv følelsen i situationen.

Trin 3: Behov
Hvad er der behov for?

Trin 4: Anmodning
En fælles aftale kommer på plads.

Eksempel i indskolingen
Læreren: Hvad oplevede du, Gustav?
Gustav: Asger angreb mig, da William og jeg legede krig.
Læreren: Var Asger med i legen?
Gustav: Nej, han kom bare ud og begyndte at slå på mig.
Læreren: Hvordan havde du det indeni?
Gustav: Jeg blev ked af det. Og forskrækket.
Læreren: Hvad har du brug for en anden gang?
Gustav: At Asger snakker med mig i stedet for at slå, hvis han vil noget.
Læreren: Asger, hvordan oplevede du situationen?
Asger: Jeg gider ikke tale om det.
Læreren: Jeg kan se, du er ked af det. Vil du prøve at fortælle hvorfor?
Asger: Jeg havde spurgt Gustav i starten af frikvarteret, om han ville lege krig, men han sagde, at han hellere ville spille fodbold med de andre. Så da jeg så, han legede krig med William, løb jeg hen og slog ham.
Læreren: Hvad følte du, da du så Asger lege med William?
Asger: Jeg blev rigtig ked af det. Han ville gerne lege krig med William, men ikke med mig.
Læreren: Hvad har du brug for?
Asger: At Gustav også siger ja til at lege med mig.

Her kan man med fordel tale med drengene om, hvad de tænker om den anden parts forklaring. Der vil som regel være god forståelse og en portion nyfundet sympati for den anden, før den afsluttende aftale laves.

Læreren: Gustav, kan vi aftale, at du taler med Asger i stedet for at slå, næste gang du bliver ked af noget?
Gustav: Ja.
Læreren: Asger, kan vi aftale, at du er opmærksom på at have Gustav med i legen. Han vil rigtig gerne lege med dig.
Asger: Ja, det kan vi godt. Men jeg vil også gerne lege krig med William.
Læreren: Kan I alle tre lege krig?
Drengene: Ja.

Eksempel i udskolingen
Mia bliver bedt om at fremlægge sin geografiopgave for resten af klassen. Hun har haft en uge til at forberede sig og har fremlagt lignende opgaver før. Mia bliver siddende mut på sin plads, selvom læreren gentagne gange beder hende gå i gang. Da læreren beder hende komme med udenfor, for at tale sammen under fire øjne, rejser Mia sig og råber, at hun hader skolen. Hun løber ud af klassen med tårerne trillende ned ad kinderne. Hun låser sig inde på skolens toilet, og læreren må gå tilbage til klassen og fortsætte undervisningen. Sidst i timen kommer Mia tilbage og sidder alene udenfor klassen. Læreren sætter klassen til at arbejde med en selvstændig opgave og går ud til Mia.

Læreren: Jeg er glad for, at du er tilbage, Mia. Kan du prøve at forklare mig, hvad du oplevede, der skete lige før.
Mia: Jeg havde ikke lyst til at fremlægge den opgave, og du blev ved med at presse mig.
Læreren: Var der en særlig grund til, du ikke ville fremlægge i dag. Du har gjort det før uden problemer.
Mia: Jeg havde svært ved den her opgave. Og så har Phillip været efter mig hele morgenen, og de andre griner, når han siger ting om mig.
Læreren: Hvordan får det dig til at føle?
Mia: Jeg er vred.
Læreren: Det kan jeg godt forstå. Kan du mærke andet?
Mia: Ja. Jeg er også ked af det. Jeg forsøger bare at gøre det, så godt jeg kan, og det føler jeg ikke altid, er godt nok.
Læreren: Har du brug for, jeg taler med klassen?
Mia: Nej, kun Phillip.
Læreren: Er der andet, du har brug for?
Mia: Ja, jeg vil ikke fremlægge den opgave.
Læreren: Kan vi aftale, at du afleverer den til mig, og at du næste gang, du kan mærke, at det er for svært, kommer og siger det til mig inden?
Mia: Ja, det kan vi godt aftale.

Girafsprogsmetoden er skabt af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg. Hans mormor overlevede at sidde i kz-lejr under Anden Verdenskrig og bevarede livsmodet oven på sine traumatiske oplevelser, fordi hun formåede at se håbet i alting og ikke mindst mennesket bag bødlen

Spejling

For nogle børn er det et helt nyt sprog at beskrive sine følelser. De kan derfor have brug for din hjælp til at skabe sig en begrebsverden og et ordforråd, der gør dem i stand til at udtrykke sig med ord i stedet for med knytnæveslag.

Vi spejler helt automatisk spædbørn. “Du gaber og gnider dig i øjnene, du må være rigtig træt”. Men når børn får et sprog, forventer vi helt automatisk, at de forstår vores sproglige anvisninger. Men kan vi forvente det af alle vores elever? Tag nu sætningen:

“Vær stille”. 

Hvad betyder det egentlig at være stille? Er det at stoppe med at snakke, eller handler det også om at holde kroppen i ro?

“Opfør jer ordentligt”. 

Hvad ligger der i det? Kender eleverne forventningerne til god opførsel, så de kan leve op til denne anvisning?

Spejling kan også bruges, når et barn ikke regulerer sin adfærd som forventet. Det kræver en indsats fra din side, da din første reaktion sikkert vil være irritation over, at eleven ikke adlyder dine krav. 

Lukas kommer ikke ind efter pause, og læreren finder ham i skolegården med en pind i hånden og en bunke sten foran sig.

Læreren: Hej Lukas. Pausen er slut, og de andre er gået ind. Det ser ud til, at du er kommet rigtig godt i gang med en leg og slet ikke har tid til at komme ind lige nu.

Spejlingen sætter ord på Lukas’ handling og hjælper ham i fremtiden med at forklare sine handlinger. Samtidig ændrer det lærerens mindset. Læreren sætter sig for et øjeblik i barnets sted og accepterer handlingen frem for at lade sig frustrere over kravafvisningen. Spejling er en formodning om, hvad barnet tænker og føler. Det er et udsagn, aldrig et spørgsmål, så eleven afkræves ikke en reaktion.

Eftersom skoledagen indeholder en mængde krav, skal eleven dog lære at tøjle sine umiddelbare behov og impulser. Hvis eleven ikke reagerer på lærerens spejling, kan det skyldes, at eleven mangler en handleanvisning. Læreren kan derfor agere jeg-støtte og tilbyde en løsning:

Læreren: Lad os lægge stenene og pinden ovre under busken, så ingen finder det. Så kan du kan lege videre i frikvarteret. Timen er i gang, så nu går vi to tilbage i klassen.
Lukas: Nej.
Læreren: Har du en bedre idé?
Lukas: Jeg vil ikke ind.
Læreren: Jeg kan godt se, du virker optaget af legen og har det dejligt. Vi har matematik nu, men måske har du lyst at fortælle de andre om din leg, inden vi starter.
Lukas: Så skal jeg også have pinden og stenene med ind.
Læreren: Jeg hjælper dig med at bære det. Så lægger vi det i skuffen, og så har du det også klar til frikvarteret.

Konflikttrappen

Konflikttrappen giver et visuelt overblik over en mulig udvikling af en situation. Ved at tale om at nedtrappe eller optrappe får eleverne en konkret forståelse af ordenes betydning, og termerne kan anvendes i det efterfølgende konflikthåndteringsarbejde.

Cases

I arbejdet med trivsel og konflikthåndtering, kan det være lærerigt og befriende fra tid til anden at lægge afstand til sine egne konflikter og dykke ned i andres. Cases trænes bedst i ”fredstid”, da krokodillen er på vagt, når konfliktniveauet er højt. Det er først muligt at arbejde konstruktivt med rollespil og øvelser, når krokodillen sover, og der er adgang til det limpiske system, tænkehjernen. Se afsnittet om børns hjerner.

Der kan være flere måder at arbejde med cases på:

Trin for trin
Trin for trin er et materiale, der har cases inden for forskellige konfliktområder og træner sociale og emotionelle færdigheder. Det er et anerkendt materiale, der griber arbejdet an på en pædagogisk og let tilgængelig måde. Samtidig har det en lærervejledning. Det findes i fire forskellige trin fra 4-15 år. Vær opmærksom på at materialet kræver kyndig lærerstyring og er blevet kritiseret for at have en meget amerikansk tilgang til pædagogik. Der findes andre lignende materialer på området. Måske har din skole noget liggende på lager. 

Rollespil
Lad eleverne lave rollespil over fiktive situationer. Stop dem undervejs og lad tilskuerne komme med løsninger. Lad skuespillerne spille videre ved at følge tilskuernes løsningsforslag.

Litteratur 
Romaner er en hvepserede af konflikter. Brug de mange eksempler til at tale om, hvad personerne føler og har brug for, og hvordan de kunne have handlet, eller hvad de kan gøre anderledes næste gang. 

Ungdomsserier
Det er oplagt at se DR Ultras programmer som Klassen og tale om værdier, holdninger og opførsel, da de indeholder problemstillinger, der varierer mellem alt fra kæresteproblemer til mobning, sociale medier, løgne, sundhed og fællesskaber.