Skip to main content

Børn skal bevæge sig 45 minutter hver dag. Det står i loven. Hvis du har et nærværende blik på dine elever, vil 45 minutters bevægelse dagligt være umulige at undgå. For børn bliver dvaske og ugidelige af at sidde stille. Og faktum er, at nogle faktisk lærer bedre, mens de bevæger sig. Derfor er bevægelse væsentligt. Har klassen mange lærere i løbet af en dag, kan man dog risikere, at ingen har taget højde for bevægelsesdelen. Nogle klasser har et bevægelsesur hængende, som man flytter på, hver gang der har været en aktivitet. Sådan sikrer man, at eleverne når minimum den tid, de har krav på. 

Det er vigtigt, at du rammesætter bevægelsesdelen. I indskolingen for at undgå kaos, på mellemtrinnet og især i udskolingen for at komme generthed eller dovenskab til livs. Og for at give eleverne en undskyldning for at overskride normen om, at de er blevet for store til at lege. Store børn vil gerne lege, de skal bare vide, det er i orden. Hvis det er læreren, der beder dem lege, er det ikke så pinligt, som hvis de selv foreslår det.  

Bevægelse er ikke kun at få pulsen op. Det er også langt mindre fysisk krævende aktiviteter, som giver adspredelse og ny energi til hjernen. Hav altid et par forslag parat, der tager højde for det skiftende danske vejr. 

Bevægelse i fagene

Der er meget inspiration at finde, og når først du går i gang, vil idéerne ofte poppe op i en lind strøm. Husk også at lade eleverne planlægge bevægelse med fagligt indhold. Det er der masser af læring i. 

  • Fagløb: Tjek elevernes forståelse og evaluér et emne eller giv dem ny viden ved at hænge et læseløb op på skolens område – ude såvel som inde. Send dem ud i grupper og lad dem svare på opgaverne. Læseløb, matematikløb, religionsløb eller lignende gør læring sjov og alsidig. Et læseløb kan f.eks. bestå af en række spørgsmål til den tekst, man lige har arbejdet med. Eleverne udstyres med et svarark, der gennemgås af læreren, i plenum eller via en tjekliste efter endt løb.
  • Stikbold: Hver gang man dør, skal man løse en opgave eller svare på et spørgsmål. De fleste lege kan tilsættes en faglig vinkel, hvis blot du bruger fantasien eller spørger dine elever til råds.
  • Hop alfabetet: Mange skoler har alfabeter og taltavler i skolegården eller på gangene. Hop de 120 ord i dansk eller formelsamlingen i fysik.
  • Svøm de tyske verber: Lav et stjernesvømmeløb i svømmetimen.
  • Cooperative Learning: Materialet er fuld af gode idéer til bevægelse og anderledes undervisning – blandt andet legene Mix og match, hvor man skal finde makkeren til det kort, man holder, samt Quiz og Byt, hvor man skal stille hinanden spørgsmålet, der står på kortet og svare på makkerens, før man bytter kort og finder en ny makker. Mix og Match er oplagt til at træne færdigheder. I Quiz og Byt kan du lade eleverne lave spørgsmålene. Aktiviteten er velegnet til at evaluere på det emne, I har arbejdet med.
  • Speed dating: Bed for eksempel eleverne spørge de andre, hvad de har lavet i deres sommerferie. De skal kunne huske mindst tre af de andre elevers sommerferie. Denne form kan også bruges i faglige sammenhænge og i forbindelse med evaluering. Fortæl og stil spørgsmål om romantikken. Eleverne skal nå at tale med alle i klassen, og de lærer at være aktive lyttere.
  • Stafet: Mange elever elsker konkurrenceelementet. Løb ud og udfyld et felt, placer en brik eller bring information tilbage til gruppen, der skal omsættes til et svar. 
  • Kæmpe vendespil: Print store brikker ud om for eksempel nutid/datid. 
  • Levende vendespil: Eleverne går sammen i par. Den ene er et engelsk ord, den anden er den danske oversættelse. To elever konkurrerer om at finde flest par. 
  • Frisbee: Skriv grammatiske spørgsmål på indersiden af en frisbee eller på en paptallerken. Lad eleverne kaste frisbee’en mellem hinanden og stille de pågældende spørgsmål. Eleverne kan også selv lave spørgsmålene.
  • Tabelpuslespil: Print i A4 og laminér, så de holder til vejr og vind.
  • Walk and talk: Gå en tur og tal om en film, I har set eller en bog, I har læst. Det kan være en god idé, at du laver grupperne. Det kan også være en mere uformel gåtur, hvor eleverne skal finde nye samtalepartnere undervejs og opsøge elever, de ikke plejer at tale med. Gå selv med og få lejlighed til at tale med dine elever. Det gavner også relationsarbejdet. 
  • Mobiltelefon: Prøv Woop eller Gps løb.

Måske har skolen en bevægelsesdatabase eller et skab fuld af lamineret inspiration. Kun fantasien sætter grænser og nettet bugner med idéer.

Bevægelse uden faglighed

Eleverne er uudtømmelige kilder til inspiration på dette punkt. Inddrag dem!

Hav et arsenal af lege i baghovedet, hvis du som de fleste andre kun husker et par stykker. Når børnene begynder at sukke over din manglende variation, ved du, at det er på tide at skrive ned, hver gang du opdager en ny bevægelsesleg. Lån bøger, søg på nettet, spørg kolleger. 

  • Quickrunde: Lav en fast rute rundt på skolens område eller lad eleverne lave den. Mellem to aktiviteter, eller når behovet for en pause opstår i klassen eller blandt enkelte elever, kan de sendes ud på Quickrunden. De kender turen, og du kan forvente, at de er tilbage inden for få minutter. 
  • Bevægelseskort: Lav en stak bevægelseskort, der ligger i klassen, som børnene kan trække og gå ud og lave i små grupper. Bevægelseskort er anvisninger til forskellige aktiviteter. Der skal være opgaver nok til, at aktiviteten giver dem følelsen af en kort pause og en fornemmelse af kroppen. Et bevægelseskort kunne for eksempel indeholde følgende opgaver: Tag ti englehop, løb baglæns gennem skolegården, rør fem gule ting, tag ti armbøjninger, løb om kap fra A til B. Inddrag børnene i tilblivelsen af disse kort. Børn er ofte langt mere fantasifulde end voksne, og de har lavet og afprøvet sådan et kort på en tiendedel af den tid, du selv skulle have brugt. Efterfølgende kan du samle dem ind, sætte dem op på computeren, printe og laminere dem. Så har I dem for evigt. Eller til de glemmer at tage dem med ind en blæsevejrsdag.
  • Brain breaks: Små korte pauser i klassen. Det kan være “Sten, saks, papir” eller en klappeleg. Søg på nettet, der findes tusindvis.
  • Børneyoga: Lær børnene Solhilsen eller en anden rutine. Benyt en bog som Min far er en kringle til de små. Til de større findes masser af programmer på nettet.
  • Dans: Slip kroppen løs og dans frit til en sang på Youtube eller mere organiseret på danseside på nettet.
  • Lege: Simon Says, Sheriffen skyder, Byen sover. Lege kan med fordel foregå på engelsk eller tysk. Også midt i matematiktimen. Måske tager dansklæreren så én for matematiklæreren med en bom-leg. 
  • Teatersport: Lad børnene improvisere med hjælp fra dine eller hinandens anvisninger.
  • Rim og remser tilsat bevægelse: Måske kan eleverne selv lave dem.