For nogle børn er frikvarterer noget, de bare skal overleve. Flere gange om dagen bliver de mindet om, at ingen ønsker at lege med dem, at de konstant ryger i konflikter, eller at de ikke evner at sige fra. Det er ikke altid, vi opdager, hvor svært mange børn har ved at blive overladt til børnestyret leg, hvor jungleloven hersker. Vi kan derfor komme nogle udfordringer i forkøbet ved forskellige tiltag.

Frikvartersrunde

Brug fem minutter før frikvarteret på en runde, hvor eleverne fortæller, hvad der sker i frikvarteret. Så har alle mulighed for at melde sig ind i én af legene. Spørg eventuelt til sidst, om der er nogen, der ikke ved, hvad de skal i frikvarteret. Er der et par stykker, kan man hjælpe med at placere dem i en gruppe. Er der en håndfuld, kan man samle dem og lade dem finde på en idé til en fælles leg. 

Legeliste

Lav en liste over lege sammen med børnene og hæng den i klassen. Når eleverne ikke ved, hvad de skal lave i frikvarteret, kan de få idéer fra listen. Det kan også være en hjælp for eleverne at have en legeliste hængende uden for klasselokalet. På den måde kan de søge inspiration, selvom klasselokalet er aflåst i frikvarteret.

Legegrupper

Afsæt periodevis et eller flere frikvarterer om ugen til faste legegrupper. De kan også variere fra uge til uge, eller man kan lave tre forskellige legegrupper af forskellig størrelse og elevsammensætning i løbet af en uge. Brug tid på at evaluere dem indimellem. Hav især fokus på, hvad der gik godt, og hvad der fik en gruppe til at fungere. Det kan alle elever lade sig inspirere af. Legegrupper åbner ofte børnenes blik op for, at der findes mange andre at lege med, end dem man sædvanligvis hænger ud med. De vil også opleve stribevis af udfordringer i legegrupperne, så lær børnene, at uenighed er læring og derfor en gave indpakket i lidt krøllet gavepapir.

Jeg oplever nogle gange skoler have regler om, at ”man ikke må sige nej” ud fra devisen om, at alle skal have lov at være med. Det betyder bare, at børn får rigtig mange konflikter. Her er det mere frugtbart at interessere sig for, hvad Nej’et er udtryk for. Vil en elev for eksempel hele tiden bestemme, konkurrere eller bryde legen op? Drøft løsninger og hav fokus på, hvad for en adfærd, der er nødvendig for at blive valgt til af sine kammerater.
Jeg oplever jævnligt, at børn, der ofte bliver valgt fra, har en kombineret offer/ krænker adfærd. Enten er de ofre og bliver holdt udenfor, eller også styrer de hele molevitten.

Lise Kramer Schmidt, AKT konsulent

Skal-vi-lege-pladsen

Min gamle 2. klasse ville gerne hjælp de elever, der manglede nogen at være sammen med, men de havde tit svært ved at henvende sig til dem. Derfor fandt de på Skal-vi-lege-pladsen. Udvælg et sted eller to i skolens pauseområde, hvor børn kan sætte sig, hvis de ikke har nogen at lege med. Lær de andre at være opmærksomme på, om der sidder børn på Skal-vi-lege-pladsen, så de kan hente dem og inddrage dem i deres leg. Det lærer de andre børn at udvise empati. Det kan ske, at der sidder flere børn på Skal-vi-lege-pladsen. Det er jo en oplagt mulighed for at finde på en leg sammen. Snak om, hvad der sker, når nogen er opmærksomme på Skal-vi-lege-pladsen. Børn vil gerne gøre det rigtige, og de inspirerer ofte hinanden til at gøre gode ting for hinanden. Er det svært at huske at have et vågent øje på Skal-vi-lege-pladsen, kan legepatruljen eller en klasse ad gangen have ansvaret for ugevis at være “opsamlere”. 

Legemakkere

Enkelte elever kan i perioder have brug for særlig opmærksomhed for at få gode pauser. Det kan for eksempel være en hjælp, at du arrangerer faste legemakkere for eleven i en periode. Måske skifter det fra dag til dag, men med din hjælp skal eleven ikke bruge energi på at bede om lov til at lege med nogen. 

Legepatrulje

Mange skoler har en legepatrulje, som er en gruppe børn, der er uddannede i at sætte lege i gang i frikvartererne og spotte de elever, der mangler nogen at lege med. 

Dansk skoleidræt uddanner elever i at være legepatrulje, men nogle skoler uddanner deres elever selv. Hvis ikke din skole allerede har en legepatrulje, kan du måske foreslå det?

Venskabsklasser

Det kan være en stor hjælp at involvere den store venskabsklasse i konfliktforebyggelse og afvikling af lege i frikvartererne. Sideløbende kan man eventuelt køre forløb om trivsel, hvor de store underviser de små med cases og rollespil. 

Legebutikken

På min skole har indskolingen opfundet en Legebutik. Et skur er blevet fyldt op med bolde, sjippetove, hockeystave, skakspil, hinkesten, bordtennisbat og meget mere. Hver elev har sit eget lånerkort og 3. årgang passer Legebutikken i frikvarterene. Eleverne afleverer deres lånerkort for at få lov at låne noget i Legebutikken, og de får lånerkortet igen, når de afleverer tingene tilbage. Hvis ikke de afleverer, ved man, hvem man skal lede efter for at få tingene igen. Det er en stor succes. 

Frikvartersystemer

Dine kolleger vil have tusindvis af idéer til og erfaring i, hvordan et frikvarter bedst afvikles for elever på dit klassetrin. Spørg dem. Nogle har et system i klassen, hvor to elever udbyder en leg, og klassen melder sig ind på den. Gerne anonymt ved at aflevere sit navn i en spand eller ved håndsoprækning med lukkede øjne. Dagen efter bestemmer to nye elever en leg. 

Andre klasser har faste lege på faste dage, og andre klasser igen har slet ingen systemer. De leger bare, hvad der passer dem. Variationen er stor både fra klasse til klasse og fra periode til periode. Et frikvarter er i udgangspunktet elevernes frie tid fra voksenstyring, men for nogle elever er det for svær en opgave, og frikvartererne risikerer at ende som en uoverkommelig del af skoledagen. Observer og tal med dine elever om, hvad der er behov for i netop din klasse.