I alle klasser er der elever med særlige udfordringer. Det kan være af emotionel eller faglig karakter, eller de kan have en diagnose. Dit job er at finde ind til kernen af problemet og udtænke løsninger.

Overbliksvanskeligheder

Har en af dine elever svært ved at huske sine ting, roder ualmindeligt meget eller kæmper med at få ting op og ned i tasken, kan du give eleven særlig støtte ved at tage toppen af udfordringer fra ham. Lad hans penalhus ligge i skuffen eller i et aflåst skab. Hav en kasse med ekstra skrive- og tegneredskaber liggende. Lav en kasse for at have samling på din elevs rod. Jeg havde engang en elev, der havde så meget kaos at holde styr på, at vi besluttede, at hans taske boede fast i klassen. På den måde skulle han kun holde styr på at få sig selv fragtet til og fra skole. Hjælper det en elev med at optræne ansvar? Muligvis ikke, men helt basale færdigheder som at have sine ting ved hånden, kommer først. Så må tiden arbejde for resten af læringskurven. 

I stedet for at minde klassens ene elev om, at hun skal huske at rydde op på sin plads, når tasken er tømt pletvist i en stor radius omkring hendes plads, så lad det være en generel ting, du beder hele klassen om. “Nu skal I alle rydde tingene i jeres tasker og smide affald i skraldespanden”. På den måde bliver den ene elev ikke udstillet som “forkert” – og alle elever lærer at tage ansvar. 

Elever med overbliksvanskeligheder vil have særlig stort behov for tydelige rammer, faste rutiner og visuel støtte. 

Uro og koncentrationsbesvær

Er din undervisning for svær for den urolige elev? Er den for nem? Du har sikkert allerede fastslået, hvad der ikke virker. Vær nu undersøgende på, hvad der virker. Reagerer eleven positivt på alternative indlæringsformer? At have en makker? At blive afskærmet? Projektorienteret arbejde? Konkrete opgaver? Tilrettelæg din undervisning af den urolige elev mere målrettet. 

Nogle elever har en indbygget uro, andre har perioder, hvor ting er svære i hjemmet eller blandt vennerne, der viser sig som manglende koncentration. Hos børn i livskriser kan det ikke forventes, at der er særlig adgang til optagelse af læring. Vær opmærksom på ikke at synes, at barnet må se at komme videre ved for eksempel skilsmisse eller sygdom. Her er tale om livsvilkår, som barnet vanskeligt kan gøre noget ved. Barnet har meget lille erfaring med at ”overleve” og har derfor brug for din forståelse, tålmodighed og støtte.

For disse elever kan det være en god idé at lave særlige aftaler. Hvis motivationen og koncentrationen er lav, vil mange have fordel af korte intervaller af læring for derefter at få en belønning. Det kunne være 15 minutters arbejde, 5 minutters belønning, 20 minutters arbejde, 10 minutters belønning. Nogle lærere har en belønningskasse i klassen med forskellige former for småspil (Rubix cube, sudoku, mandala, Lego, bevægelseskort osv.). Belønning kan også være indepause, computertid eller ti minutter på legepladsen – fortsæt selv listen. Lad de andre elever forstå, at der er forskel på, hvordan man lærer, og at alle ikke har samme behov for pauser og belønning. 

Urolig klasse

En klasse vil typisk skulle se dig an, og derfor kræver det tålmodighed at lære hinanden at kende. Det betyder ikke, at du skal tolerere larm og respektløs adfærd. Tværtimod skal du tro på, at det nok skal lykkes, selvom det i en periode koster kræfter. 

Udadreagerende børn er ofte symptom på klassens trivsel. Børns fokus er typisk på fællesskabet, og derfor er det vigtigt at arbejde med fællesskabsfølelsen og skabe sunde relationer mellem eleverne. Børnefællesskabet er som regel styrende for kontakten til læreren. Den er ofte afgørende for, hvad der kan lade sig gøre i undervisningen. 

I en urolig klasse kan det derfor være en stor hjælp at bruge tid på at samtale med alle elever – enkeltvis eller i små hold. Tal med dem om, hvad deres behov er og fortæl dem, hvad du har af forventninger til dem. Lav en aftale, hvor du tilgodeser dine elever, og de til gengæld gør, hvad du siger. Det kunne være Leo, der har følelsen af, at han altid får skyld for larmen i klassen, og det er han træt af. Du lover at være opmærksom på, at larmen kan komme andre steder fra, og at du derfor ikke automatisk skal være efter ham. Til gengæld lover han, at han strammer op og er stille, når du beder ham om det. På den måde viser I hinanden gensidig respekt, og Leo mærker, at du grundlæggende vil ham det bedste.

Nogle børn kan være så svære nødder at knække, at det kræver en større indsats. Brug en forberedelsestime på at låne eleven i klassen og gå en tur, hvor I får opbygget en relation. Måske er eleven vild med fodbold. Så kan det være, du udfordrer ham i at spille mur. Jeg brugte en gang en halv time af min forberedelse fem tirsdage i træk på at spille bordtennis med klassens hårde negl. De timer var godt givet ud. Han fattede til sidst tillid til mig, og det fik resten af klassen til at sænke paraderne og slappe af. Nogle gange er det ikke sværere. 

Husk at inddrage forældrene, så det bliver et samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Mange forældre aner ikke, hvad der foregår, og de har med rette en forventning om at blive inddraget. 

Projektion

Vi lærere er professionelle, men vi er også bare mennesker. Nogle gange projicerer vi vores egne følelser over i andre. Elever eller deres adfærd kan minde os om noget eller nogen, der sætter følelser i gang i os. Det er helt naturligt. Og det er vigtigt at være opmærksom på. At du før har haft en stor konflikt med en elev, der gik med kasket, gør ikke alle kasketbørn til udfordringer. Vær opmærksom på, om du tillægger eleven motiver, hun ikke har. 

Det er næppe muligt at forholde sig neutralt til sine elever, men vær opmærksom på dine egne begrænsninger og forhold dig nænsomt til eleverne, når du skal lære dem at kende. Mærker du, at du reagerer uhensigtsmæssigt på en eller flere elever, så undersøg i dig selv, hvad eleven minder dig om. Der kan være masser af læring at hente, og det vil spare både dig og eleven en del besvær. 

AKT

Adfærd, Kontakt og Trivsel. De fleste skoler har et korps eller en ansat, der yder assistance, hvis du ikke selv er i stand til at få din klasse ind på rette spor. Det er ingen skam, og selv de bedste lærere kan få brug for en håndsrækning. Lad være med at bilde dig selv ind, at du er en fiasko, hvis du ikke kan klare tingene på egen hånd. Man kan sjældent få øje på en dynamik, man selv er en del af, og derfor er det en professionel beslutning at bede om assistance. Benyt dig af, at der er lærerkræfter på skolen, der har stor erfaring i svære klasser og svære elever. Det værste, der kan ske er, at du lærer noget og kan bygge på erfaringerne, næste gang du står i samme situation. 

Desuden er der hjælp at hente i kommunen eller ved skolepsykologen. Se afsnittet om Samarbejdspartnere.

Diagnoser og symptomer

Nogle elever vil have symptomer, som vi fagfolk kan være hurtige til at putte i kasser. ADHD, autist, særlig sensitiv, opmærksomhedsforstyrret, overbliksvanskeligheder, angst. Som lærer skal vi minde os selv om, at vi ikke har færdighederne til at diagnosticere vores elever. Det er heller ikke vores job. Oplever du, at en elevs adfærd minder om et barn med eksempelvis ADHD, kan du med fordel benytte de specialpædagogiske værktøjer, der anbefales til børn med denne diagnose – også uden at barnet reelt får stillet diagnosen. 

Hvis du er i tvivl og har brug for professionel sparring, kan du indstille eleven til specialcentermøde og tale med skolepsykologen om eleven. Husk at informere forældrene om, at deres barn drøftes i dette forum. Psykologen kan være med til at vurdere, om du skal indkalde forældrene til et orienterende møde, hvor I vurderer barnet og eventuelle tiltag i fælleskab. Du skal dog vide, at selvom eleven får en diagnose, ændrer det ikke noget for dig i den daglige undervisning. Du skal stadig benytte dig af specialpædagogiske principper som for eksempel visuel støtte og tydelig struktur. Se afsnittet Start skoleåret op samt Trivsel. Du kan også finde hjælp hos de forskellige foreninger – for eksempel Angstforeningen, Landsforeningen Autisme og ADHD-foreningen

Hvis en diagnose bliver stillet, er det muligt, at eleven skal medicineres. Det kan betyde, at eleven ændrer adfærd og på sigt kommer i betragtning til en specialklasse. Skoler vil dog gå langt for at beholde deres elever frem for at sende dem på specialskoler. Det taler nemlig imod inklusionstanken og koster desuden skolen dyrt gennem hele barnets skoletid. Det kan være en fordel at lade et specialklasseegnet barn blive i folkeskolen så længe, det er forsvarligt. Eleven vil ofte have stor gavn af at spejle sig i velfungerende børn. Men der er en hårfin grænse for, hvornår elevens og klassens rummelighed er nået. Hav derfor løbende et vågent øje på din elev, og tal med din leder, hvis du oplever, at presset på eleven tiltager. En specialklasseplads skal de fleste steder søges inden jul for, at eleven kan komme i betragtning til en plads i august året efter, og det er et stort arbejde at indsamle og afprøve viden, for at eleven kan erklæres egnet.

Du kan også komme ud for forældre, der er bekymrede for deres barn og har brug for hjælp til, hvordan de takler barnets udfordringer i hjemmet. Her kan du henvise til de mange relevante foreninger, der også tilbyder rådgivning til forældre – også uden at barnet har fået stillet en diagnose. 

I mange kommuner har man endvidere åben rådgivning, hvor forældre kan henvende sig, og hvor unge kan få hjælp og vejledning. Her findes typisk også skilsmissegrupper og sorggrupper. Forældre kan tale med egen læge om muligheden for at få en henvisning til psykologhjælp.

Desuden er der masser af god litteratur på området – for eksempel Dansk Psykologisk Forlags ”Hvad så”-serie om alt fra bekymring og vrede til brokkeri og hidsighed. Forældre kan læse bøgerne højt for deres barn og støtte sig til de mange redskaber. 

Ordblindhed

Hvis elevens forældre har mistanke om, at deres barn er ordblind, kan de kræve at få lavet en ordblindetest. Du kan også anmode forældrene om lov til at undersøge eleven og bede skolens læsevejleder tage testen. Erklæres eleven ordblind, bør du og læsevejlederen lave en handleplan for eleven i samarbejde med elevens forældre. På ROAL kan du finde skabelon til handleplan. Husk at følge op på planen et par gange årligt, så I alle sikrer, at den ordblinde får tilpas støtte.

Ordblindhed er en funktionsnedsættelse, der giver ret til specialpædagogisk støtte, blandt andet IT-rygsæk, samt krav på kompensation på en række områder:

  • Brug af hjælpemidler til oplæsning og skrivestøtte.
  • Eleven får tildelt ekstra tid ved prøver.
  • Eleven kan få stillet en anden type opgave til prøven, dog må sværhedsgraden ikke ændres.
  • En gruppeprøve kan af skolens leder gives dispensation til at blive til en individuel prøve.

Hjælpemidler

Man vil aldrig bede en svagsynet placeret bagerst i klassen om at læse op fra tavlen uden sine briller. På samme måde bør man aldrig forvente, at en ordblind kan arbejde uden sine hjælpemidler.

Det kræver træning at benytte hjælpemidler, og derfor skal eleven have undervisning og støtte i opstarten og derefter løbende opfølgning. Tal med dine kolleger og læsevejlederen på din skole om, hvilken tilgang I har til ordblinde. Her følger nogle forslag.

Nogle skoler har grupper af ordblinde, der mødes til kursus hos læsevejlederen og samtaler om at være ordblind. Flere skoler har ordblindekorps af elever, der underviser andre ordblinde elever.

Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvordan du bedst muligt kan hjælpe din ordblinde elev, da han er helt afhængig af, at klassens lærere tilrettelægger undervisningen, så eleven kan benytte sine hjælpemidler til opgaveløsningen. Tal med din læsevejleder, hvis du ikke føler dig godt nok klædt på til opgaven.

Eleven skal lære at benytte  CD-ord, IntoWords eller AppWriter for at få hjælp til at stave og få læst op. Denne støtte bruges i alle fag – selv sprogfagene. Det er essentielt for den ordblinde elev at blive fortrolig med dette redskab, da det er alt afgørende for at kunne arbejde på samme niveau som resten af klassen.

Hvis eleven har så svært ved at høre lydene, så der ikke kommer relevante ordforslag op under skrivning, kan eleven indtale på telefonens optagefunktion og afskrive herfra.

Eleven skal tilknyttes NOTA, hvor al materiale kan hentes og benyttes med hjælpemidler til oplæsning. Dette kan læsevejlederen hjælpe eleven og elevens forældre med.

Læg alle opgaver på Google Drev eller Google Classroom. Så kan eleven altid benytte sine hjælpemidler til arbejdet. Husk, når du tildeler adgang til en opgave på Classroom at vinge af i kategorien Opret en kopi til hver enkelt elev. Ellers kan eleven ikke arbejde direkte i dokumentet. Måske benytter din skole en anden platform.

Du kan også scanne opgaver ind på kopimaskinen og lægge dem op på Drev eller Classroom. Og du kan lægge opgaverne ud til hele klassen, så alle lærer at benytte værktøjet. Du vil helt sikkert opdage, at flere elever end antaget har glæde af denne arbejdsform.

Husk at inddrage resten af klassen i, hvad det vil sige at være ordblind. På YouTube ligger der mange gode videoer om ordblinde og dysleksi. Se under afsnittet Nyttige Links.

Læs på UVM’s hjemmeside for mere vejledning i ordblindhed.

Børn i sorg

Skoler anbefales at have en sorgplan, hvis en elev mister et familiemedlem. Tal straks med din leder, hvis der sker dødsfald i en af dine elevers nærmeste familie, så skolens sorgplan kan træde i kraft. Her står, hvad dine forpligtelser som klasselærer er, og hvad skolens formelle opgave er. Den fungerer som støtte for familien, anviser retningslinjer omkring flagning på halvt og begravelse, informationsgang til klassens elever og forældre og så videre. Denne sorgplan kan du også støtte dig til, hvis klassen mister en klassekammerat.

Børn kan have glæde af at deltage i en sorggruppe, og det kan i nogle tilfælde være en støtte, hvis du anbefaler familien tilbuddet. Føl dig frem på området. Sorggrupper findes blandt andet i kommunalt regi. Kræftens Bekæmpelse udbyder også samtaleforløb og materialer på området. Du kan også finde hjælp på hjemmesiden Da Bo mistede sin far.

Det nationale sorgcenter Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis hjælp til børn og unge, hvis forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør. Her kan barnet både deltage i sorggrupper og få samtaler med en psykolog. 

Ny elev i klassen

Det kan være en stor psykisk belastning for et barn at starte i en ny klasse. Derfor er det vigtigt at tage godt imod den nye elev. 

Elevens tidligere skole sender alle informationer, de har liggende på eleven. Forældre kan modsætte sig dette, hvis de f.eks. ønsker en helt frisk start eller er uenige i den tidligere skoles vurdering. Men hvis forældrene giver tilladelse til at indhente information på eleven, har du også lov til at tage kontakt til den tidligere klasselærer, hvis det giver mening.

Mød eleven og forældrene inden skolestart for at aftale en startdato og for at sikre, at du ved alt, hvad der er væsentligt at vide, for at eleven får den bedste start. Er der særlig information, eleven ønsker, at klassen skal vide? Skal du præsentere eleven for klassen eller vil eleven gerne selv? Hvilke interesser har eleven? Det kan hjælpe dig med at placere eleven ved en klassekammerat, der har potentiale til at blive en ny ven. 

Sørg for at lave en præsentationsrunde af klassen og benyt gerne navneskilte de første dage. Udpeg et par guider, der har ansvaret for den nye elev de første dage. Måske uge, afhængig af, hvordan det går. Guiderne viser den nye elev rundt på skolen og sørger for, at han altid har nogen at være sammen med i frikvartererne. Guiderne kan også gå på tur, så den nye elev lærer flere klassekammerater at kende.