En del af dit arbejde er at samarbejde med de sociale myndigheder. Det er altid en god idé at vende de elever, du har en bekymring for eller særlig viden om med dit team og din nærmeste leder. Hvis sagen ikke er akut, vil eleven skulle drøftes på et møde, og referatet vedlægges udtalelsen. Slå derfor koldt vand i blodet, når du har en alvorlig elevsag og tal med din leder om proceduren.

Straffeloven

Du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis du har en formodning eller viden om, at der er noget galt. Det er ikke nogen sjov opgave, men alternativet er værre, både for barnet og dig selv, som kan stilles til ansvar sidenhen, hvis du tier med din viden. 

“Paragraf 156: Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde sin pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv hvis udførelse hviler på offentlige valg. ”

Denne paragraf kan være skyld i, at du kommer ud i et stormvejr, du ikke havde noget ønske om at blive inddraget i. Omvendt kan paragraffen forklare elevens forældre, hvorfor du handlede, som du gjorde. Fordi det er en del af dit arbejde. 

Tavshedspligt

Som offentligt ansat er du underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du skal respektere privatlivets fred, og du må ikke fortælle andre om en elev, kollega eller forældres personfølsomme oplysninger. Ikke engang til din kæreste. Eller din mor. Reglen er til for at sikre, at elever, kolleger og forældre kan tale med dig og søge din hjælp eller mening uden at være bange for, at du fortæller det videre.

Reglen om tavshedspligt tager dog højde for, at du kan have behov for at drøfte en sag med din kollega eller leder. Til gengæld skal du bede om forældrenes samtykke, før du taler med andre fagpersoner som eksempelvis sundhedsplejerske eller skolepsykolog. Hvis du har brug for sparring, kan eleven drøftes anonymt, hvor du beskriver casen men undgår at sige elevens navn. 

“Forvaltningsloven paragraf 28: Oplysninger om enkeltpersoner, rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Videregivelse af de nævnte oplysninger kan dog ske, når videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. ”

Orienter dig yderligere på din kommunes hjemmeside eller forhør dig hos din leder, hvis du er i tvivl.

Underretning

Hvis du har kendskab til eller mistanke om, at eleven udsættes for vold, seksuelle krænkelser eller anden alvorlig omsorgssvigt, skal du straks underrette de sociale myndigheder uden først at orientere forældrene. De sociale myndigheder overtager sagen og skal handle på sagen med det samme. De vil typisk møde akut op på skolen for at tale med eleven og dig. Derefter vil de kontakte forældrene og fremlægge dem sagen og høre deres version, hvorefter de foretager en vurdering af situationen.

“Paragraf 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. ”

Du kan også lave en underretning, når du vurderer, at eleven har brug for mere hjælp og støtte, end skolen kan tilbyde. En underretning er altså en håndsrækning til familien med et tilbud om særlig støtte. Denne vurdering laver elevens sagsbehandler. Alle elever har en sagsbehandler, når der oprettes en sag på dem. Underretningen skal ske efter drøftelse med din leder, og der vil som regel være afprøvet flere tiltag og ligge et samarbejde om elevens trivsel med forældrene forud for underretningen. 

“Paragraf 153: Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. ”

DLF anbefaler, at du underretter via skolens ledelse. Den enkelte lærer har underretningspligt, men hvis man har underrettet sin leder, hviler pligten på ham. 

Hvis du ikke føler, at underretningen bliver behandlet godt nok i kommunen, har du mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen. Her kan du også underrette som privatperson.

Indstilling til PPR

Hvis et barn skal indstilles til et specialpædagogisk tilbud, skal du lave en indstilling via kommunens hjemmeside. Det kan være en elev, der har brug for at få et læseløft via kompetencecentret. Det kan være en elev, der skal udredes for en eventuel diagnose. Det kan også være en anmodning om støtte eller særlige hjælpemidler eller indstilling til specialklasse. Uanset hvad det måtte være, kan og bør du ikke indstille en elev, uden at sagen er drøftet med skolens leder eller på netværksmøde, og forældrene er underrettet.

Udtalelse

Du kan blive kontaktet af de sociale myndigheder, der beder dig lave en udtalelse på en elev med henblik på udredning eller støtte. Få hjælp af dit team til at samle og beskrive så fyldestgørende et billede af eleven som muligt. Der følger vejledning til, hvordan du skriver en udtalelse. Det er vigtigt at huske på, at synsninger og egne fortolkninger ikke er relevante. Du skal beskrive konkrete situationer og dine bekymringer og lignende.

Aktindsigt

Forældre kan bede om aktindsigt i deres barns skolejournal. Det betyder, at du skal fremvise al den skriftlig kommunikation, der foreligger om barnet – lige fra mails, interne referater, handleplaner og korrespondancer til elevplaner, logbøger m.m. Skriv derfor aldrig kompromitterende information om eleven, da du risikerer at blive hængt op på dine formuleringer senere.

Enhver borger har ret til at få aktindsigt i sin sags dokumenter, jf. forvaltningsloven og offentlighedsloven. Udgangspunktet for besvarelse af en aktindsigtsbegæring er, at myndigheden skal svare inden 10 dage, og hvis dette ikke er muligt, skal myndigheden, inden disse 10 dage er gået, give en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet aktindsigt i sagen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2, 2. pkt.

GDPR

Persondataforordningen eller GDPR betyder General Data Protection Regulation og har til hensigt at give dine elever og deres forældre kontrol over deres egne data og personfølsomme oplysninger.

Undervisning bliver mere og mere digitaliseret. Vi bruger dagligt digitale læremidler og platforme, og vi følger vores elevers læring ved at indsamle digital data gennem hele skoleforløbet. For at skabe tryghed for elever og forældre er det vigtigt at sikre håndteringen af data og kun indsamle data, når der er sagligt, relevant og nødvendigt.

Der skelnes mellem forskellige typer data:

Eksempler på persondata på folkeskoleområdet

Almindelig data

  • Kontaktinformation med navn, adresse, telefonnummer, e-mail, fødselsdato og foto
  • Familieforhold
  • Klasser og hold
  • Resultater i de nationale test
  • Evaluering af elevens faglige udbytte
  • Års- og prøvekarakter
  • Evaluering af elevens alsidige personlige udvikling
  • Fremmøde og fravær – men ikke årsagen til fravær, da den er personfølsom.

Personfølsom data

  • Fotos
  • Etnisk oprindelse
  • Seksuel orientering, religiøs og politisk overbevisning
  • Sundheds- og ernæringsforhold
  • Diagnoser, sygdomme og behandling eller pædagogisk-psykologisk vurdering.

Fotos og film

Du må ikke tage billeder eller film med dit eget udstyr. Billeder og film skal tages med en app, der automatisk uploader til Aula.

Du må ikke offentliggøre portrætbilleder og billeder af børn uden samtykke fra børnenes forældre og eleverne selv. Når billeder herefter vises på Aula eller på et forældremøde, skal eleverne være tagget.

Det kan være frustrerende ikke at kunne lave små film og fotografere eleverne på tur, så forældrene kan få indblik i jeres oplevelser uden forældresamtykke, og det er ekstra arbejde at tagge alle de elever, der medvirker. Men i sidste ende er det også en måde at beskytte dig, så du ikke kan blive anklaget for at have videreformidlet personfølsomme oplysninger.

Online kommunikation

Din kommune og dermed din skole har et regelsæt for, hvordan man kommunikerer online og beskytter den information, du deler. Aula bruges som kommunikationsplatform med forældre, og her er en særlig funktion for overelevering af personfølsomme oplysninger. Kommunikation mellem lærere, ledere, kommune og samarbejdspartnere foregår via Outlook eller lignende. Find ud af, hvad reglerne er på din skole.

Lærermidler med databehandleraftale

Dine elever må ikke give personoplysninger til virksomheder som for eksempel navn, mail og fødselsdato, da det kan bruges til markedsføring. Derfor skal du være opmærksom på de digitale værktøjer, du bruger i undervisningen og kun lade eleverne benytte de læringsplatforme og læremidler, din skole har en databehandleraftale med.

Tal med dine elever

Eleverne skal vide, hvordan de kan tage ejerskab over egen data ved at få forståelse for, hvad data er, hvem de deler den med, og hvordan de deler eller undgår at dele den. Husk at deling af data ikke nødvendigvis gør et digitalt værktøj dårligt, men det er vigtigt at skabe bevidsthed og refleksion.