Skip to main content

I april vil de fleste skoler starte op på næste skoleårs fagfordeling. Måske var du heldig at få dit drømmeskema fra start, men det er langt oftere tilfældet, at du som nyansat er kommet ind for at dække huller alle vegne. Nu har du chancen for at få indflydelse på dit eget skema. 

Brug tid på at tænke over, hvad der vil være det bedst tænkelige lærerliv for dig. Trives du med små fag i mange klasser, eller er du mere til de store fag og få klasser. Er du tilfreds med den aldersgruppe, du er havnet i, eller skal du forsøge at få foden indenfor på et af de andre klassetrin? Ofte vil mange ting være givet på forhånd. Er du ansat i en 1. klasse, er det usandsynligt, at ledelsen vil flytte dig i 7. klasse ved næste skoleår. Men derfor kan du godt gøre opmærksom på dine ønsker og drømme om fremtiden. De går jo aldrig i opfyldelse, hvis de forbliver usagte. 

Du skal også forholde dig til, om du vil arbejde fuld tid. Måske er du typen, der godt kan undvære lidt i løn for at skrue ned for tempoet. Vær opmærksom på, at nedsat tid også giver nedsat pensionsindbetaling. Tal med din TR eller fagforening.

Kunne du tænke dig at bestride særlige poster på skolen – bibliotekar, fagkoordinator, teamkoordinator, tillidsrepræsentant, valgholdslærer, IT-, trafik-, elevråds-, skolepatruljeansvarlig eller noget helt andet. Så er det nu, du skal fortælle din leder om det. Du vil af samme grund med stor sandsynlighed blive inviteret til MUS-samtale af din leder inden fagfordelingen.

Det forunderlige ved skolen er, at hvert arbejdsår er anderledes end det forgangne, hvis du ønsker det sådan. Derfor er det nu, du skal drømme stort. 

Vær omstillingsparat

Acceptér, at der er ting, du ikke har indflydelse på. Du kan og bør ytre dig, men når ting ikke står til at ændre, så find den bedste måde at være i det på. Folkeskolen er dynamisk, og du kan ikke have kontrol eller overblik over eller en holdning til alt. Det er udmattende at slås mod vindmøller, der roterer efter skiftende politiske vinde. Lær at leve med, at skolereformer og nye IT-systemer ændrer sig, lige når du har fundet fodfæste. Det er en naturlov i den danske folkeskole. 

Pas godt på dig selv

Mange nyuddannede får et chok, når de kommer ud i virkeligheden. Fra få timers ugentlig praktik og god tid til forberedelse og efterbehandling til fuldt skema, for lidt tid til forberedelse og manglende overskud til evaluering. Her er det vigtigt at huske på to ting.

  1. Der ér ikke på samme måde tid til at nørde med didaktikken og pædagogikken. Det kan vi ærgre os over, men det er nu engang virkeligheden. Det betyder, at du er nødt til at sætte barren lavere. Det er ikke fordi, du ikke skal gøre dit arbejde. Og hvis du gør dit bedste, er det sandsynligvis heller ikke fordi, du ikke er god nok. Det er fordi, vilkårene nu engang er sådan. Acceptér det og gør dig umage. Men brug ikke al din fritid på at kompensere for, at du ved, du kan gøre det bedre. I lærerlivet kan alting altid blive en tand bedre. Og med mindre det er helt uforsvarligt, hvad du har gang i, er der sandsynligvis ikke andre end dig selv, der får øje på, hvad der kunne have været gjort anderledes.
  2. Som nyuddannet har du endnu ikke opbygget rutiner, du har ikke erfaring at trække på, og du har ikke undervisningsidéer i gemmeren. Derfor er du på overarbejde det første år. Måske to. Måske endda tre. Mange fortæller, at de det første år fandt sig til rette på arbejdspladsen, men at det først var efter tre år, at de følte, at de var landet. Dette gælder ikke kun i lærerjobbet men på langt de fleste arbejdspladser derude. Så hæng i! Det er ikke nødvendigvis lettere andre steder. Acceptér at opstarten på et lærerliv er sønderrivende hårdt, og at man må samle sig selv op fra en weekend på langs i sofaen hver søndag og forberede sig på at overleve endnu en uge. Giv det tid. Det ændrer sig!

Hold pauser

Når vi har travlt og føler os pressede, udskiller kroppen stresshormonerne adrenalin og kortisol. Det er i sig selv ikke farligt, og stress kan få os til at skærpe vores opmærksomhed og yde bedre. Men hvis vi er i en vedvarende stresstilstand, ophober stresshormonerne sig i os, og det risikerer vi at blive syge af.  Derfor er pauser altafgørende. Det er nemlig her, vi udskiller stresshormonerne.

Men pauser er mange ting. Der findes røde, gule og grønne pauser. De røde og til dels de gule pauser giver dig måske en følelse af at komme væk fra dét, der fylder i dagligdagen, men det skaber ikke nødvendigvis rum for at lade op. Du skal derfor også være opmærksom på, hvordan du holder pause.

Røde pauser er f.eks. at drikke for meget alkohol eller tjekke mails og sociale medier, mens du spiser.

Gule pauser er blandt andet at opsøge konstant stimuli på de sociale medier, nyheder, podcast, læse bøger og streame serier.

Grønne pauser er at dyrke motion, cykle, gå ture, at finde ro i kroppen gennem hvile og mindfulness, dyrke en hobby som at strikke eller bygge modeltog… og så selvfølgelig at være sammen med venner og familie.

Hold ud

Den første tid som lærer svarer til at have kronisk influenza. Måske orker du faktisk slet ikke at se din familie eller venner i fritiden. Særligt ikke, hvis de har børn. Dem ser du li’som rigeligt af til daglig. Du er brugt som en våd karklud. Men giv ikke op. Når først du får skolens rutiner i blodet, en rute i dit skema gennem skolen, hilses på af børn og voksne fra du kommer til du går, måske endda stikkes en krammer eller en high five, og du oplever, at Emil pludselig knækker læsekoden, eller Sofie gennemskuer kvantefysikken, så forstår du endelig, hvorfor du gik igennem alt det slid for at tage en uddannelse, der bragte dig ud i en verden af kaos og store følelser. Det gjorde du, fordi jobbet som skolelærer er det bedste i hele verden. 

Velkommen. Og pøj pøj.