Struktur, tydelighed og visuel støtte. Det er ikke kun opskriften på en vellykket dag for børn med særlige udfordringer. Det er opskriften for alle børn. Derfor er det en god idé at have gjort sig nogle tanker omkring det praktiske, inden børnene møder første skoledag. 

Forudsigelighed skaber ro for de fleste børn. Uden den vil du blive bombarderet med spørgsmål om, hvad der skal ske efter læsebånd, om der snart er pause, og hvornår de har fri. Hjælp dig selv og dine elever ved at lave visuel støtte, der rutinemæssigt benyttes i klassen og helst af alle klassens lærere.

Navneskilte

Du kan med fordel have øvet elevernes navne ved at studere klassebilledet inden første time, men ingen forventer, at du kan alles navne første skoledag. Særligt ikke hvis du har ni forskellige klasser. Udstyr derfor dig selv med en stak navneskilte, eleverne kan skrive deres navn på. Saml dem ind ved timens afslutning, hvis du vil være sikker på, de stadig eksisterer næste gang, du skal have klassen. 

Indretning af klasseværelset

Brug ikke al din tid op til første skoledag på at udsmykke klasseværelset. Gem det til børnene kommer og pynt lokalet løbende med deres egne produktioner. 

Hører du til de heldige, der har et rummeligt klasselokale, giver det måske mulighed for at indrette i en mindre traditionel og mere børnevenlig stil. I starten af 00’erne var Dunn og Dunns læringsstilebegreb det helt store tema i folkeskolen. Børn har forskellige læringsstile og forskellige behov, når de skal fordybe sig. Nogle har brug for at sidde ved vinduet tæt på lys og luft. Andre vil hellere putte sig i noget, der minder om en hule. Nogle sidder bedst ved at bord isoleret fra andre børn. Andre arbejder bedre i grupper i skrædderstilling på et gulvtæppe. Læringsstilebegrebet giver en masse inspiration til læringszoner, og hvordan du kan indrette et inkluderende klasseværelse, så det tilgodeser mange forskellige typer behov.

Dukseordning

Til duksens arbejde hører typisk:

  • hente mælk
  • tørre borde af efter spisning
  • tømme skraldespanden og sætte ny pose i
  • feje
  • rydde op (i klassen og i garderoben)
  • viske tavlen ren
  • lukke vinduer

Overvej hvordan en dukseordning vil fungere bedst. Du kan vælge at lave den på forhånd og lade to elever klarer alt duksearbejdet en uge ad gangen. Fordelen er, at der kun er to elever at holde i ørerne. Det kan være en god idé at have en plan for en vikarordning, hvis en af duksene er syge.

Du kan også vælge at dele opgaverne mellem flere elever i klassen, som det beskrives i UgeskemaRevolutionen. Fordelen er, at arbejdet udføres hurtigere, og at både eleverne og du kommer hurtigere til pause. Duksenes navne kan byttes ud hver mandag morgen i stedet for at være nedskrevet på forhånd. 

Man kan også have en ugeplan, der er ens i flere måneder ad gangen, hvor de samme fire elever har en duksetjans om mandagen, andre fire elever om tirsdagen osv.

Skema

Lav et skema over klassens timer til opslagstavlen i klasselokalet. Gerne i A3-format og måske endda lamineret, så det holder hele året. 

Print også et skema ud til alle i klassen. Print gerne lidt ekstra ud, da nogle elever bor to steder og gerne vil have et skema hvert sted. Det er i udgangspunktet ikke din opgave, da skemaerne findes på Aula, men det kan være en stor hjælp for eleverne og næppe en uoverstigelig opgave for dig. 

Du vil blive sendt mange venlige tanker, hvis du vedhæfter de fulde navne på klassens lærere. Det er de færreste, der kan læse initialer på et skema. 

Bibliotekstid

Hvis du er dansklærer, er det sandsynligt, at du selv skal lægge vejen forbi skolens bibliotek og booke din klasse ind på en tid. Tal med bibliotekaren om, hvordan den slags gribes an på din skole. Gør det i god tid, så du ikke står tilbage med de huller, de andre ikke kunne bruge og som måske passer elendigt ind i din klasses skema.

Klasselister

Print nogle klasselister ud og hav dem liggende i klassen. Du vil jævnligt få brug for at sætte kryds ud for elevernes navne. Hvem har lavet sine lektier, hvem har fremlagt boganmeldelse, hvem har fået hvilken bog udleveret og så videre. 

Arbejdsredskaber

Gå til skolens sekretærer og bed om at få anskaffet en værktøjskasse med de vigtigste ting til klassen. Ekstra blyanter, sakse og limstifter. En kasse med farveblyanter, lærerens tyggegummi, tegnestifter, hullemaskine og en hæftemaskine med ekstra hæfteklammer. Husk at låse kassen inde efter hver time. Ellers kan du være sikker på, at du står på kontoret og beder om det samme få uger efter. 

Bytte pladser

Elever elsker at få nye pladser. Hvis ikke du selv har gjort dig overvejelser om, hvornår og hvordan de skal skifte pladser, så vær beredt på at blive plaget tit og ofte. Du kan forsøge at holde styr på, hvor eleverne har siddet gennem de sidste måneder. Eller du kan erkende dine shortcomings og fortælle eleverne, at der er risiko for at havne ved samme bord eller samme sidemand, og sådan er livet! 

Du kan vælge at eksperimentere mellem gode samarbejdspartnere, gode venner, blande kønnene, tilfældigheder, særlige behov og så videre. 

Det er altid en god idé at fortælle eleverne på forhånd, at uanset hvor de havner, så taler de pænt om sidemanden. Ingen bryder så om at blive mødt af et “Åh nej”. 

Man kan skifte pladser ved at lade alle elever tage deres tasker og stille sig ud i siden eller måske endda helt ud af lokalet.

Man kan også lave det til en leg, hvor man beder to elever bytte plads og fortsætter, indtil puslespillet går op.

Alternativt kan eleverne give udtryk for, hvor og med hvem, de gerne vil sidde, men husk at hvis fordeling af pladser sker tilfældigt, er det sandsynligt, du fortryder makkersammensætningen flere steder. 

Klasseregler

Klare forventninger og tydelige regler er forudsætningen for god klasserumsledelse. Både du og eleverne har en masse forventninger til, hvordan man opfører sig. Lav regler sammen med klassen, så eleverne får ejerskab. 

Nogle klasser er desillusionerede omkring det, at gå i skole. Her kan det være en god idé at starte helt fra bunden. “Hvad har I af drømme for jeres fremtid? ” “Hvad skal der til for at opnå denne drøm? ” Mange drømme kræver, at man kan læse og regne og måske endda tage en videregående uddannelse. Det danner godt grundlag for at tale om, hvorfor man går i skole. Skolen er en gave, og eleverne er der for deres egen skyld – ikke for lærerens, som nogle elever synes at tro.

Skriv anvisninger i stedet for negationer:
I 6.b er der ro i timerne i stedet for I 6.b må vi ikke larme.

Forsøg at rette dit fokus på de børn, der følger reglerne. Ved at anerkende god adfærd, skaber du en god tone i klassen og undgår den drænende følelse af at skælde ud og irettesætte. Børn vil generelt gerne have respons på deres adfærd. Hvis du vægter at give respons på god adfærd, er det den, de opsøger. 

Hæng reglerne op og henvis til dem, når det giver mening. Også når eleverne følger dem!

Plan over dagen

Lav planen for dagen – gerne med piktogrammer over fagene, frikvartererne, spisning og andre vigtige anliggender i siden af tavlen, så eleverne kan følge med i, hvordan dagen forløber. Piktogrammer findes i mange varianter på nettet. 

Plan for timen

Skriv på tavlen eller et andet synligt sted, hvilke aktiviteter I skal nå i løbet af timen. Måske når I ikke det hele, men børnene føler sig trygge ved at vide, at de kan følge med i planen, og du undgår konstante spørgsmål og overflødig uro. Nogle kan endda navigere selvstændigt gennem planen. Det giver dig tid til at hjælpe andre. Husk at anvise, hvad eleverne kan gå i gang med, når de er færdige. På den måde kan de fortsætte arbejdet på egen hånd.

Brain Book Buddy Boss

Hæng en anvisning op, eleverne kan følge, hvis de går i stå og får brug for hjælp. Du kan ikke være alle steder på en gang, og ofte kan eleverne med ganske lidt anstrengelse komme videre på egen hånd. Eller med hjælp fra en klassekammerat. Hjælp dem til at blive selvhjulpne. Benyt eksempelvis redskaberne fra NEST projektet om Brain Book Buddy Boss. 

  BRAIN: Tænk dig om

  BOOK: Søg information i bogen

  BUDDY: Spørg en klassekammerat

  BOSS: Spørg læreren

Find gratis NEST skabeloner her.

Nogle beder pænt håndværk- og designlæreren om at skære en stak små klodser ud, der svarer til antallet af elever i klassen. Husk at få lavet lidt ekstra i tilfælde af nye elever i klassen. Du eller eleverne skriver deres navn på klodsen og dekorerer den. Når de har brug for hjælp, stilles klodsen i rækken et sted i klassen, så læreren kan se, hvis tur det er til at få hjælp. Alternativt kan eleverne skrive deres navne i ”kø” på tavlen.

Stemmeskala

Anvis eleverne hvilken stemme de må benytte ved de forskellige aktiviteter. Det er mere effektivt, end du tror. Men husk, du er klassens forbillede. Hvis klassen skal tale med hviskestemme, og du råber ud over klassen, mister stemmeskalaen sin værdi. Den stemme, der gælder for klassen, gælder også for dig. 

Benyt din stemme som redskab og læg mærke til, hvor stor effekt din variation af stemmeføring har for elevernes brug af stemme.

Der findes mange eksempler på stemmeskalaer på nettet. Sammensæt skalaen, så den giver bedst mening for dig og din klasse.

Humørbarometer

Lav en planche med fem grader af smiley’er og tilsæt gerne en pil, der kan flyttes. Man kan også vælge at bruge hånden og markere med antal fingre. Mange lader sig påvirke af de andre elevers svar. Derfor kan det være en fordel fra tid til anden at lade dem svare med lukkede øjne. Et barometer af denne type kan bruges i mange sammenhænge:

Hvordan har din morgen været?
Start fra en ende af barometret, og lad eleverne markere med hånden, hvor de er.

Nogle elever har brug for at sætte et par ord på, og man kan på den måde tage hensyn, hvis en elev f.eks. har haft en svær morgen og har brug for ro eller særlig omsorg. En elev, der har haft en særligt god oplevelse, kan også finde ro ved at få lov at dele de tanker, der presser sig på. Både gode og dårlige tanker kan nemlig fjerne fokus fra undervisningen.

Hvordan har frikvarteret været? 
Få eksempler på dem, der markerer, at det gik godt. Hvorfor gjorde det det? Fokus på det, der virker, ansporer de andre til at forsøge at gå i den retning. Selvfølgelig skal man lytte til de elever, der havde et dårligt frikvarter, men vær forsigtig med at bruge klassens fælles tid på ting, der er gået skævt. Hav i så fald fokus på, hvad der skal til for at få det til at lykkes, og lad eleverne selv komme med forslag.

Hvordan har din arbejdsindsats været? 
I hver sin ende af kategorien kan man tale med eleverne om, hvad der var årsagen til, at de arbejdede koncentreret eller ukoncentreret. På den måde reflekterer eleverne over deres egen indsats og læring, og kan give hinanden gode råd.

Har du forstået opgaven? 
Peger pilen for de flestes vedkommende et sted i midten og mod “ikke forstået”, skal opgaven ganske givet gennemgås igen. Er der kun et par stykker, der markerer, at de ikke har forstået opgaven, kan man sætte resten af klassen i gang og hjælpe de elever i gang, der har brug for at få opgaven uddybet.

Daglige rutiner

Gør dig tanker om, hvordan din dag med eleverne skal forløbe. Børn kan lide læreres rutiner, men en rutine hos en lærer kan også være, at der aldrig sker det samme. 

Elever er vant til at navigere i forskellige læreres rutiner. For nogle elever kan det være meget at overskue. Det kan derfor være en stor hjælp for klassen at have nogle fælles rutiner i teamet, som timelærerne også kender til. Hvis du omvendt er timelærer i en klasse, er det oplagt at høre klasselæreren, om der er rutiner, du med fordel kan benytte i den pågældende klasse.

Start- og slutritualer
Tænk over, hvordan du vil starte og slutte en time. Det kan være godt at starte timen op med en gennemgang af programmet og slutte med en kort evaluering af det faglige eller arbejdsindsatsen. Skal eleverne til frikvarter, kan det være fast rutine at tale om, hvordan pausen skal forløbe, hvilke lege der er, og hvem der leger sammen.

Min første kollega som nyuddannet lærer, var en ældre, selvsikker dame. Hun legede altid Skrub-af-leg med eleverne. Jeg var imponeret over hendes mod til at bruge sådan et sprog med eleverne. I dag er Skrub-af-leg den vigtigste i mit legekatalog. Ved timens slutning stiller alle sig med tasken på ryggen bag stolen og venter på tilladelse til at forlade klasselokalet: “Alle der har fødselsdag i oktober må gå”. “Alle der har en hund, må gå”. “Alle der har et P i sit fornavn må gå”, osv. Eleverne elsker i øvrigt at få lov at være den, der styrer legen. 

Spisepause
Hvordan vil du spise med børnene? Læser du historie for dem? Fortsætter du noget af undervisningen? Ser I film eller Ultra Nyt? Taler I sammen? 

Måske indfører du nogle minutters ro. Når først børn har vænnet sig til 5 minutters ro til at smage maden og mærke sig selv, hænder det jævnligt, at de selv beder om 10 minutters stilhed. Men giv det lidt tid. I starten er de forvirrede over al den ro og tid til sig selv.

Koder og brugernavne

Når elever starter i folkeskolen, får de tildelt et UNI-Login, der skal sikre dem adgang til diverse, relevante hjemmesider. Dette UNI-Login følger dem resten af skoletiden og kan derfor ligeså godt læres udenad med det samme. Der vil altid være elever, som uanset hvor mange huskeregler du anbefaler, ikke er i stand til at huske deres brugernavn. Hav derfor altid en seddel med deres UNI-Login ved hånden eller lær at finde det på computeren på få sekunder. 

Til brugernavnet hører en kode. Det kan absolut ikke anbefales at lade de yngste elever have hver sin kode. Lav en fælles kode for dem alle, det kan være AB123456 eller navnet på deres matematiklærer. Hvad som helst – bare det er det samme. For du ønsker ikke at stå med den udfordring at skulle gætte dig til dine elevers koder, når en national test skydes i gang om få minutter. 

Når eleverne bliver ældre, kan de få lov at ændre kodeordet og få deres eget og dermed mere privatliv. Bed dem skrive koden ned et sted, så I ikke skal bruge tid på at kontakte administratoren for at få adgang og ændre koden. 

Gruppedannelse

Der er meget tid og mange diskussioner sparet ved at lave faste grupper, som kan ændres efter en periode. Det er lettest, når du har fået kendskab til eleverne, og ellers kan du rådspørge dig hos en kollega, der kender klassen godt. Grupperne kan være af forskellig karakter:

Heterogen gruppe
En elev fra den stærkeste fjerdedel af klassen, en elev fra den svageste fjerdedel og to elever fra midtergruppen. Den stærke elev vil kunne aflaste dig i forklaringsprocessen og på den måde selv opleve udfordring og udvikling. Denne gruppeform er også god til rollelæsning, hvor hvert medlem i gruppen får tildelt en rolle – f.eks. Oplæser, Hjælper, Genfortæller, Overskriftskaber.

Homogen gruppe
Grupper dannet ud fra et fagligt jævnbyrdigt niveau.

Par
Det kan være en god ide at være på forkant, når eleverne skal finde sammen to og to, da det ofte kan være en strabadserende oplevelse for udsatte elever selv at finde en makker. 

Fravær

Der er krav fra kommunernes side om, at du skal føre protokol over din klasse, så skolen kan danne sig overblik over enkelte elevers og det generelle fravær.  Det er vigtigt at varetage denne opgave omhyggeligt, da forældre kan miste børnepengene, hvis deres barn har mere end 15 % ulovligt fravær i kvartalet. Det er i praksis 7 dages ulovligt fravær. Det kræver derfor en dialog med elevens forældre, hvis du oplever, at barnet gentagende gange udebliver, uden at forældrene giver dig besked. 

Vær opmærksom på, at 7.-10. klasses fravær skal registreres to gange dagligt. Fravær registreres nu om dage digitalt, og der kan være kommunale forskelle på, hvordan protokollen ajourføres. Tal med kontoret eller en kollega om, hvordan I gør det på din skole.

Klasselæreren har ansvaret for protokollen, så det er en god idé at aftale i teamet, om den lærer, der har første time i klassen, registrerer fravær, eller om det er klasselærerens opgave. 

Forhør dig også på kontoret, hvor mange fridage du har autoritet til at give dine elever. På mange skoler må læreren give en elev fri en enkelt dag. Beder forældrene om flere fridage, skal beskeden forbi ledelsen for en tilladelse. Nogle skoler har formularer, der skal udfyldes ved flere dages fravær. Før i tiden havde eleverne en kontaktbog i tasken. I dag foregår det meste på Aula eller en tilsvarende digital platform.