Brev til forældrene

Skriv og fortæl forældrene om dig selv. Gerne inden din første skoledag, så de ved, hvem deres børn skal møde. Vær autentisk. Fortæl om dig selv og dine planer for klassen i en vedkommende tone. Det er utroværdigt at skrive i formelle vendinger, og det orker folk ikke at læse. Bliv aldrig privat. Undgå at fortælle at du har let ved at bliver stresset eller har kraftig pollenallergi. Sæt dig i forældrenes sted. Hvad vil du gerne selv vide om den person, der skal undervise dine (kommende) børn? 

Læs alt, hvad du skriver igennem og tjek for sjuskede formuleringer, komma- og stavefejl. Hvis du har svært ved den slags, så få en kollega, ven eller kæreste til at læse det igennem. En pæn portion forældre vil med rette blive foruroligede over, at deres barns lærer ikke kan sin grammatik. 

Brev til eleverne

Ja, hvorfor ikke? Eleverne vil også blive glade for at få brev fra dig. Maiken Gustaffsson fra Kornmod Realskole har skrevet et inspirerende brev til sine elever. Det er et eksempel på et brev, der vil kunne skabe stor glæde og ro i maven:

Kære Thor

Nu har du haft din første dag i 1. klasse, og jeg håber, du har haft en dejlig dag. Som jeg fortalte i dag, så hedder jeg Maiken, og jeg er din klasselærer. Det er bare sejt, at netop du skal gå i min klasse. Vi skal lære mange nye, spændende og sjove ting i løbet af skoleåret. I dette lille startbrev har jeg vedlagt lidt sager til dig. Det er ting, du får brug for, når du starter i skolen. Det er også ting, der forklarer, hvordan det fungerer i skolen. 

Først og fremmest får du et klistermærke for at vise, at vi holder sammen i klassen. Vi er et hold, som skal arbejde sammen og vinder med samarbejde. 

Du får et viskelæder, fordi alle begår fejl. Det er af vores fejl, vi lærer og udvikler os. Hvis I allerede vidste alt, så behøvede I ikke starte i skole. 

Du får også en puslespilsbrik for at vise, hvor godt vi passer sammen, at vi alle er forskellige, og at alle behøves, for at vi er bedst.

Bogmærket fortæller, at der altid er plads til dig her i klassen. Denne plads er der, lige meget hvordan du har det den dag.

Til sidste sender jeg dig en stjerne. Den får du, fordi den symboliserer DIG! For mig er du en stjerne, der vil vise sig klarere og lysere for hver dag, der går.

Velkommen til dit skoleår. Jeg glæder mig til vi ses igen i morgen

Første møde med eleverne

Indtag klasselokalet med rank ryg og et passende smil. Acceptér, at du er nervøs og vær ikke bange for at fortælle dine elever, at du har været spændt og måske en smule ængstelig for jeres første møde. Det gør dig bare menneskelig. Men undlad at fortælle dem, at du er bange for, om du kan slå til, og at du var ved at kaste blod op på vej til første time. Det er en anelse for meget menneske til børnenes behov. 

Lad dem stille deres nysgerrighed ved at spørge til dig. Du må afveje undervejs, om du vil og bør svare på alt. 

Lad eleverne fortælle om sig selv. Skriftligt eller mundtligt og lær deres navne udenad. Det kan også gøres gennem forskellige typer navnelege. Sig f.eks. dit navn og en ting, der betyder noget for dig eller lad eleverne stå i rundkreds, hvor de skiftes til at sige et navn på den elev, de samtidig bytter plads med. De kan også stille sig i alfabetisk rækkefølge eller kaste en bold rundt i klassen, mens de siger navnet på den elev, de kaster til. 

Undervis gerne den første tid i noget, du er tryg ved. Måske en novelle, du allerede har afprøvet i en praktik eller et statistikforløb, du kan i søvne. Det giver dig overskud til at fornemme eleverne og mærke, hvad du kan forvente af dem.

Lær hinanden at kende

Brug tid på at opbygge en god relation til eleverne. Når man har noget at miste, passer man bedre på det, man har. Derfor har elever også større respekt for de lærere, de føler sig trygge ved, og du kan stille større forventninger til dem, efterhånden som jeres relation bliver stærkere. Husk at en relation med grundlag i skyld og skam ikke giver eleverne noget at miste. Tænk bare på, hvordan det gik den stakkels Lektor Blomme. 

Det kan være en god idé at have klassen i meget korte tøjler fra start, hvorefter du lidt efter lidt løsner op. Når du tager styringen og kontrollen, risikerer du at fratage eleverne en vigtig del af ansvaret, men den kan også sikre, at eleverne får noget for hånden, og at du ikke føler, du mister grebet. Husk dog, at eleverne skal lære at stå på egne ben. Det gælder for en lærer som for elevernes forældre: vi kan ikke holde børnene i hånden hele livet. 

Vær tydelig og konsekvent. Hold hvad du lover, også selvom det koster flødeboller eller betyder ekstra arbejde. Har du truet med at ringe til elevernes forældre, hvis de går på toilet tre gange i timen, så skal du ringe til forældrene. Alternativt bør du være mere forsigtig med at true med den slags.