Frihed under ansvar

Som underviser skal du vise autoritet uden at være autoritær. Der er en væsentlig forskel på de to begreber. 

Det er altid vigtigt at være en tydelig autoritet, og det kan være en god idé at starte med at have et stramt greb om dine elever for så gradvist at lade dem nyde godt af mere frihed og bære mere ansvar. Nogle elever vil kunne administrere frihed under ansvar og få stor glæde af selvstændigheden, mens andre vil miste fokus og have brug for mere lærerstyring. Det er dit ansvar at have snor i dine elever. Eleverne har kun medansvar for egen læring. Ikke det fulde ansvar. 

“He who fails to plan, plans to fail”, som man siger.

Her følger en række ideer indenfor Classroom management, som kan hjælpe dig med at skabe god undervisning og kultur i en klasse.

Målstyret undervisning

Der er ikke længere krav fra UVM om læringsmålstyret undervisning med flere tusinde bindende mål. I dag er de frivillige, men derfor skal du alligevel sætte mål for din undervisning.

Fagenes store fælles mål skal nedbrydes til mindre mål for dine undervisningsforløb. Det er ikke nok, at du kender til målene. Det skal dine elever og deres forældre også. Forældrene kan du informere skriftligt om mål for hvert forløb, du starter op. 

I klassen kan du gøre målene synlige ved at hænge dem op for hvert forløb, I arbejder med. Der kan også være nogle gennemgående mål for klassen, som ikke afhænger af forløb, men er generelle færdigheder eller adfærdsmæssige mål. Du kan vælge at lave individuelle mål, der sidder på hver elevs bord og ændres løbende, efterhånden som eleverne når deres mål. Her er det vigtigt at have en snak med klassen om at respektere hinandens mål og ikke lege politi eller nedgøre hinandens udfordringer. Når målene er synlige, bliver eleverne mindet om, hvorfor I arbejder, som I gør. Det er væsentligt for både elever og forældre at forstå formålet med det, klassen skal arbejde med.

Mål kan være såvel indhold som form. Et forløb med det multimodale mesterværk Monster af Patrick Ness kan både have som mål at arbejde med det identitetsidentificerende, dannende og kommunikative aspekt i litteraturundervisningen, men også at lære at arbejde sammen som en gruppe, tage ansvar og gå på kompromis. 

Eksempel på, hvordan mål for litteraturarbejdet med Monster kunne se ud:

  • Analyse af komposition, personskildring, symbolik, fortællerstil og sprog
  • Vurdering af metafiktive virkemidler 
  • Samarbejde om et mulitmodalt produkt om Monster
  • Fremlægge i opponentgrupper

Tegn på læring

Det er både en hjælp for eleverne og for dig at beskrive tegn på læring for et forløb. Hvor målene er overskrifterne, så er tegn på læring de konkrete beviser på, at målene er indfriet.

Eksempel på nogle tegn på læring for et forløb om Patrick Ness’ Monster kunne være:

  • Vis med to eksempler, at du kan skelne mellem konkrete og symbolske lag i teksten
  • Giv to eksempler på, at du kan perspektivere handlinger i et fantastisk univers til virkelighedens verden.
  • Du kan samarbejde og tage del i præsentationen af din gruppes multimodale produkt.
  • Du kan give konstruktiv feedback til din opponentgruppe ved fremlæggelse

Eleverne ved nu præcist, hvad du forventer, de skal kunne ved slutningen af forløbet, og du har klare retningslinjer at evaluere og vurdere både forløbet og eleverne ud fra. 

Inddrag gerne bevægelse for at vurdere tegn på elevernes læring. Se bevægelsesafsnittet for idéer til evaluering.

Undervisningsdifferentiering

Du har sikkert forholdt dig til differentiering i alle årene på læreruddannelsen og i alle dine praktikker. Det er der god grund til. Ingen elever er nemlig ens, og du vil aldrig lykkes med din undervisning, hvis du ikke har alle elevers forskellige niveauer for øje. 

Der er stor sandsynlighed for, at de elever, der hurtigt mister fokus i din undervisning, er dem der har for nemt eller for svært ved opgaven. Begge grupper har krav på at modtage undervisning på deres faglige niveau. Måske skal en gruppe elever have helt andre mål end resten af klassen. Måske skal du lave materiale på tre forskellige niveauer.

Vi lærere har ofte øje på de elever, der har svært ved skolearbejdet og tilrettelægger undervisningen efter midtergruppen. Men der sidder som regel en gruppe fagligt stærke elever i hver klasse, der føler, de kunne klare langt flere opgaver. Og på et langt højere niveau. Ingen har glæde af at holde dem tilbage. Sørg for at udfordre dem med større kompleksitet i opgaverne, kræv mere af deres arbejde og gør dem klart, hvilke forventninger, du har til dem. 

Og husk, at de dygtige elever ikke bare skal fungere som hjælpelærere, fordi de har stort overblik og er hurtigt færdige. Det kan komme dem til gavn i små mængder, men de skal i den grad også udfordres på deres eget niveau. 

Organisering

Mange steder er støtte i form af ekstra hænder i undervisningen desværre sparet væk. Derfor kan du have brug for at organisere dig ud af at nå omkring alle elever. Det kan ofte føles frustrerende at skulle lægge den største mængde tid og energi i de elever, der har svært ved det faglige, mens de fagligt stærke elever i perioder er overladt til sig selv. 

Ugeskemarevolutionen

For at holde styr på, om de fagligt stærke elever arbejder seriøst med opgaverne i dine timer, kan du for eksempel sætte dem nogle konkrete mål, de skal aflevere eller gengive for dig ved timens eller ugens slutning. ”UgeskemaRevolutionen” giver idéer til, hvordan man kan organisere sin undervisning således, at elever har overblik over opgaver og selv kan planlægge deres arbejde. Her kan man også differentiere mellem opgaverne, så den enkelte elev får stillet passende krav. På UgeskemaRevolutionens hjemmeside kan du downloade skabeloner gratis.

Hjælpebord

Gruppen af børn, der har brug for særlig støtte, kan du samle ved et hjælpebord, hvor du primært opholder dig, og hvor de andre elever kan finde dig, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis det er et generelt problem, at en eller flere elever dagligt har brug for din fulde støtte, er materialet måske for svært for eleven, og du bør tænke i at undervisningsdifferentiere.

Cooperative learning

Du kan også i bedste Cooperative Learning stil blande eleverne i grupper, hvor gruppen er sammensat af elever på forskellige, faglige niveauer, og hvor hver elev tildeles et ansvar. 

IT rygsæk

Nogle elever kan være så udfordret af læsevanskeligheder, at de får tildelt en IT-rygsæk. Denne computer følger dem i alle fag, og lærerne skal downloade eller scanne opgaver og læsestof ind på computeren, så eleven kan få teksten læst op. Det er en god idé at sætte sig ind i elevens måde at arbejde med computeren på, da du vil skulle støtte eleven i nyt materiale og nye programmer. Det kan anbefales at lave små opskrifter om f.eks. genveje på computeren, der printes ud og sættes på computeren, som eleven kan følge. Det gør eleven mere selvkørende. Se afsnittet om ordblinde

Opskrifter

Generelt er opskrifter en god løsning for organisering af klassen. De guider elever rundt i opgaver og fremgangsmåder af forskellig kompleksitet, så du får hænderne fri til andre ting. Hæng opskrifterne op i klassen, så eleverne selv kan finde vej ind i Google Slides eller til Gyldendals online danskværksted.

Holddeling

Det kan komme eleverne til gode at etablere et samarbejde med parallelklassen om holddeling, hvis det ikke allerede er en inkorporeret del af årgangens skema. Ved at dele årgangen op i hold, når du har parallellagte timer med læreren, der underviser det samme fag i parallelklassen, kan klasserne deles i køn, niveau eller noget helt tredje. På den måde kan I i en periode ramme en gruppe mere målrettet.

Co-teaching

To voksne i undervisningen er måske den vigtigste faktor for at kunne lykkes med god differentieret undervisning og inkluderende læringsmiljøer. Det er sjældent muligt i alle timer, men måske er du heldig, at I er to lærere eller en lærer og en pædagog i nogle lektioner. For at udnytte hinandens ressourcer optimalt, at det vigtigt at benytte co-teachingens forskellige roller og huske at variere imellem dem. Læs mere om rollerne indenfor co-teaching under teamsamarbejde.

Variér din undervisning

Børn såvel som unge kan bevare koncentrationen 20-30 minutter ad gangen alt efter aktiviteten. Det er derfor altafgørende at variere din undervisning. Hav som tommelfingerregel, at du skal skifte aktivitet 2-3 gange i hver time. Betyder det så, at eleverne ikke må fortsætte, hvis de er dybt optagede og fordybet i en opgave? Nej da. Det er dit job at tage klassens temperatur og ændre timens plan efter behov. Husk at have øje for, at nogle elever kan have brug for pause, mens andre er i flow.

Time Timer

Mange elever holder af at have overblik over tiden undervejs i et forløb. Hvis ikke du har en Time Timer i klassen, kan du finde den på Smartboardet ved at google Classroom Timer. Nogle elever kan føle sig stressede over at have et ur, der tæller ned foran dem, mens andre bruger det til at få arbejdet, mens tid er og se frem til, at der sker noget nyt inden for overskuelig tid. 

Overgange

Husk at sætte tid af til oprydning efter hver aktivitet. Vær sikker på, du har husket huller i kopiarkene, så de kan komme i mappen og ikke ned til alt det andet rod i skuffen. 

Forklar dine elever, hvilke forventninger du har til dem i overgangen fra en aktivitet til en anden. Ellers vil det typisk være her, de stimler sammen og snakker ved bordene, fylder vanddunken, finder telefonerne frem eller kaster bold til hinanden. Giv dem tydelige instrukser for, hvad de skal, og hvor længe de har til det. Det kan gøres rigtig hurtigt, hvis du indimellem sætter Time Timeren og gør det til en konkurrence, hvor alle skal være færdige med oprydning og klar til næste aktivitet, når uret ringer. 

Stille-tegn

Der findes uendelige varianter af, hvordan du kan få ro i en klasse. Vær konsekvent med, at du først fortsætter, når der er helt ro. Ellers vil du opleve, at stille-tegnet mister sin værdi.

Du kan klappe en rytme, eleverne skal efterligne. Du kan løfte armen, sætte fingeren til munden, blafre med hænderne – you name it – og eleverne gør det samme, indtil alle har aflæst tegnet og fulgt anvisningen.

Du kan også lave remser. Måske kan du endda lave dem sammen med dine elever, så alle får ejerskab. I mine engelsktimer fandt vi i fællesskab på i kor at sige five – four – three – two – one – lift off… og så skulle der være ro.

Remser behøver ikke være kedelige. En lærer, der var glødende fodboldfan brugte fodboldremsen fra stadion:

Lærer: Nu vil jeg ha’ ro

Elever: Det skal du få – værs’go

Den eksemplariske time

En eksemplarisk time starter med et overblik over, hvad der skal læres, afvikles med variation og 100 % elevdeltagelse og sluttes med et resumé af timens indhold og læring. Her kan du henvise til de synlige mål, og på den måde holde eleverne på sporet af deres egen læring. 

Husk, at de færreste timer er eksemplariske, og at der – så vidt vides – endnu ikke er nogen, der har taget nævneværdig skade af ufuldkommen undervisning.

Skynd dig langsomt

Er du stresset over alt det, din klasse skal nå? Så bliver dine elever det ganske givet også. Find glæde i fordybelsen. Tro på, at langsommelighed skaber omhyggelighed. Træk tempoet ud. Eleverne lærer ikke, hvis stoffet jappes igennem. Giv plads og giv tid. Det kræver tålmodighed at få en plante til at gro, og den skal vandes regelmæssigt. Hos børn og unge står det ikke til diskussion, at gentagelse fremmer forståelsen.