Skip to main content

Det er skolens og dermed din opgave at vurdere, om dine elever er uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. At være uddannelsesparat betyder at være i stand til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Vær opmærksom på, at begrebet ikke-uddannelsesparat blev afskaffet 1. oktober 2022. I stedet indførtes begrebet: ”Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.  Læs mere her.

Det er som regel skolens UU-vejleder, der informerer forældrene om, hvordan UVP vurderes. Det er din opgave at beskrive den løbende i elevens elevplan.

Følgende tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan erklæres uddannelsesparat:

Faglige forudsætninger 

Den gennemsnitlige standpunktkarakter. 

Karakterkravet varierer alt efter hvilken ungdomsuddannelse, eleven søger.

Personlige forudsætninger

  • Selvstændighed
  • Motivation
  • Ansvarlighed
  • Mødestabilitet 
  • Valgparathed

Sociale forudsætninger

  • Samarbejdsevne
  • Respekt
  • Tolerance

Praksisfaglige forudsætninger

  • Praktiske færdigheder og kreativitet
  • Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang
  • Værkstedsfærdigheder
  • Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed
  • Færdigheder i at kunne anvende teori i praksis

Elevens uddannelsesparathed vurderes allerede i 8. klasse, for at skolen og UU-vejlederen kan målrette en indsats for de elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate.  Vurderingen i 8. klasse er derfor ikke endelig.

UPV er gældende for alle elever i folkeskolen, den kommunale ungdomsskole, friskoler, private/ frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Vurderingen opfølges i 9. klasse og eventuelt i 10. klasse og indberettes på www.optagelse.dk

Læs mere om UVP på UVM’s hjemmeside.