Husk: Du er aldrig alene om at løse udfordringerne!
Din skole har et tæt samarbejde med kommunens forskellige instanser, såsom PPR og Socialforvaltningen. Her sidder personale, der har videns- og ansvarsområder, som ligger ud over din. Derfor er det vigtigt, du benytter dig af dine samarbejdspartnere i det omfang, du har behov for det.
Vær opmærksom på, at det typisk er en pædagogisk leder eller skolens koordinator på området, der indkalder til disse samarbejdsmøder. Drøft derfor udfordringerne med skolens ansvarlige og lad dem hjælpe dig på vej.
Møde om elev
Mange skoler afholder møder, hvor du kan bede om at få en elev på dagsordenen, du bekymrer dig for eller som er svær for dig at støtte i undervisningen. Her vil du typisk kunne få sparring med skolepsykologen, en koordinerende lærer og en leder. Der kan også være inviteret andre relevante samarbejdspartnere, som tale-høre-pædagog eller læsevejleder. På dette møde kan laves en handleplan, som kan munde ud i, at du arbejder videre med de værktøjer, du nu har fået givet. Det kan også aftales, at skolepsykologen eller andre samarbejdspartnere involveres og laver observationer, samtaler og test af eleven. Her besluttes også, om der skal indkaldes til netværksmøde. Referatet af dette møde kan blive relevant for en eventuel indstilling til PPR.
Netværksmøde
På et netværksmøde mødes alle de relevante samarbejdspartnere omkring eleven. Lærere, pædagoger, leder, skolepsykolog, forældre, sagsbehandler, kontaktperson og eventuelle andre samarbejdspartnere. Her laver man en samlet plan for, hvordan man griber elevens sag an. Det er typisk din leder, der indkalder til og styrer mødet.
PPR
PPR – Pædagogisk Psykolgogisk Rådgivning – er en enhed i kommunen, der har fokus på børn og unge mellem 0 og 18 år. Herunder hører blandt andet psykolog, tale-høre-konsulent og læsekonsulent. PPR har mange steder også specialiserede indsatser som Inklusionsteam, der tager ud på skolerne og laver forløb i klasser, der har særlige udfordringer. Inklusionsteam har en specialviden og masser af erfaring, du kan drage stor fordel af at benytte dig af. Så hold dig ikke tilbage, hvis behovet opstår, eller muligheden byder sig.
Skolepsykolog
Alle skoler har en psykolog fra PPR tilknyttet, men der kan være store regionale forskelle på, hvordan denne bruges. Hvor skolepsykologen før i tiden havde samtaler med eleverne, er hun i dag primært sparring for lærerne og kan rådgive dig i, hvilke metoder du kan bruge ved forskellige problemstillinger. Psykologen kan indkaldes til akutte møder, og ofte vil der også være faste dage, hvor man kan booke en tid med hende og andre samarbejdspartnere. Typisk gennem skolens leder eller koordinator. Har man brug for yderligere sparring, vil psykologer mange steder have mulighed for at lave observationer af eleven i klassen samt tests for at vurdere barnet kognitivt og emotionelt. Det er en psykolog eller fagkonsulent ved PPR der udarbejder PPV på barnet, hvis dette er et ønske fra skolens og forældrenes side. En PPV en en Pædagogisk Psykologisk Vurdering af barnets behov for støtte samt anbefalinger til, hvordan man bedst støtter elevens faglige og sociale udvikling. PPR kan desuden på baggrund af PPV’en henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forhør dig på din skole, hvordan man benytter psykologen i praksis på din arbejdsplads.
Socialrådgiver
Når udfordringer med en elev rækker ud over skolen og ind i familielivet, tilknyttes en socialrådgiver. Denne deltager typisk i et netværksmøde og har brug for, at du deler din viden om eleven. Desværre går informationen ikke altid den anden vej pga. tavshedspligt og GDPR. Derfor kan man ofte sidde tilbage som lærer og være i tvivl om status på sagen. Føler du dig “sat af sagen” og har brug for at blive informeret, kan du enten selv eller bede din leder kontakte sagsbehandleren. Der er nemlig den mulighed, at tavshedspligten kan ophæves, hvis forældrene indvilliger og ser det fælles bedste i at viden deles.
Læsevejleder
Mange skoler har læsevejledere på skolen, og hvis du er usikker på, hvorfor din elev ikke lærer at læse i samme udstrækning som sine klassekammerater, kan det være en god idé at bede om hjælp fra eksperten. Læsevejlederen vil lave tests, som viser, om eleven har særlige udfordringer som ordblindhed, opmærksomhedsforstyrrelser eller blot har brug for en særlig indsats i en periode. På nogle skoler vil den samme læsevejleder kunne iværksætte den hjælp, eleven har brug for gennem et intensivt læsekursus over nogle uger eller måneder.
Rækker skolen læsevejleders kompetencer ikke til elevens udfordring, kan du få sparring hos kommunens læsevejleder fra PPR, der er tilknyttet din skole. Læsevejlederen vil læse din beskrivelse af eleven og se på de tests, du og skolens læsevejleder har lavet og ud fra det lave en faglig vurdering af, hvilke tiltag eleven kan have gavn af. Læsevejlederen skal i nogle tilfælde selv møde eleven og lave sine egne observationer og tests.
I mange kommuner vil læsevejlederen have mulighed for at indstille en elev til et kommunalt læsekompetenceforløb.
Tale-høre-konsulent
Har du en elev i klassen, der stammer, taler urent, uklart eller har svært ved at høre, skal du henvende dig til skolens tale-høre-konsulent i PPR. Ligesom de andre samarbejdspartnere, er tiden en anden end i gamle dage, hvor samarbejdspartnerne kom på skolen og lavede arbejdet. I dag består den indledende del primært af sparring, hvor du afprøver de værktøjer, tale-høre-konsulenten anbefaler. Der kan selvfølgelig være så oplagte eller specielle tilfælde, hvor tale-høre-konsulenten møder eleven og laver en vurdering og en eventuel indsats. Indsatsen vil typisk involvere dig.
Børn kan være urolige i klassen, fordi de har en tale- eller høreudfordring. Prøv dig frem, hvis du har en mistanke. Tale-høre-konsulenten skal klædes godt på af dig, så du skal lave nogle konkrete observationer af eleven, I kan forholde jer til.
Faglig vejleder
Mange skoler har vejledere i fagene, du kan sparre med og rådføre dig hos.
Matematikvejlederen kan f.eks. lave tests på eleverne – enkeltvis eller klassevis – og hjælpe dig med at danne overblik over behovet for eventuelt særlige indsatser.
Fysikvejlederen kan sparre med dig om læseplan og forberedelse af eksamen. Hos idrætsvejlederen kan du ønske dig flere bolde og hulahop-ringe, og så videre.
UU-vejlederen
Alle skoler har en UngdomsUddannelses-vejleder tilknyttet. UU-vejlederen vejleder 7.-10. klasse kollektivt samt yder individuel vejledning til de unge, der ikke erklæres uddannelsesparate. Vejledningen omhandler mulighederne indenfor ungdomsuddannelser og fremtidige erhverv.
UU-vejlederen formidler og koordinerer desuden introduktionsforløb og brobygningsforløb i 8.-10. klasse.
Tandlæge
I gamle dage kunne man lige smutte over til skoletandplejen og få hevet en rokketand ud eller renset en hudafskrabning. Den tid er forbi. Skoletandplejen er blevet centraliseret på enkelte skoler i kommunerne, og det er i dag de færreste skoler, der har deres egen klinik. Tandlægen er blevet et forældreanliggende.
Der kan være tilfælde, hvor tandlægen skriver til dig for at få lov at låne en af dine timer til at lave tandplejeoplysning og lære børnene at børste tænder. Meget mere vil du sandsynligvis ikke mærke til denne samarbejdspartner.
Sundhedsplejerske
Sundhedsplejerskens indsats på skolen afhænger af den kommunale beslutning. Det er lovpligtigt, at sundhedsplejersken fører tilsyn med eleverne gennem deres skoletid, men hvor meget og hvornår afhænger af kommunen.
Sundhedsplejersken vil kontakte dig i tilfælde af, at det er dine elever, der står for tur, og du vil muligvis skulle afsætte tid til, at eleverne enkeltvis eller i mindre grupper skal til undersøgelse. Der kan også være behov for, at sundhedsplejersken bruger tid på oplysning for hele klassen.
Du behøver ikke at foretage dig noget men vær behjælpsom, hvis sundhedsplejersken kontakter dig.
Du kan kontakte sundhedsplejersken, hvis du har en bekymring omkring en elev. Det kunne være vægt, hygiejne, træthed og lignende. Her vil du modtage sparring eller skærpe sundhedsplejerskens opmærksomhed på eleven. Husk også at have en dialog med forældrene om denne bekymring.
Sundhedsplejersken kan også bruges som sparrings- og samarbejdspartner, hvis du planlægger undervisning i SSF (sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab). Det kan både være i relevante temaer eller et samarbejde, hvor sundhedsplejersken besøger klassen og taler ind i det emne, I har påbegyndt.
Klubmedarbejder
Går din elev i klub udenfor skolen, kan det være aktuelt at etablere samarbejde med den klubmedarbejder, der har ansvaret for eleven. Her kan vidensdeling og fælles indsats få afgørende betydning.
