Forældresamarbejde

Ja, det er sandsynligt, at du har ti års mindre livs- og erhvervserfaring end dine elevers forældre, men din mening er af stor betydning for dem. Du kender deres barn på en helt anden måde, end de selv gør. Det ved de godt. Alle forældre ønsker at forstå deres barn, og du sidder inde med vigtige brikker til puslespillet. 

Nogle børn fortæller deres forældre ned i mindste detalje om deres oplevelser i løbet af skoledagen. Andre kan intet huske, når de kommer hjem. Derfor vil der være stor forskel på, hvad forældre kender til deres børns skolegang, men fælles for alle er, at de hører om oplevelserne ud fra barnets eget perspektiv. Barnets syn på verden er jo helt reel, men de fleste oplevelser kan ses fra flere forskellige perspektiver. Det er her, du kommer ind. 

Børn og forældre er afhængige af, at dit blik på eleverne er nuanceret, etisk og ordentligt. Dit relationsarbejde er essentielt for elevernes trivsel. Du skal være bevidst om dine egne reaktioner og tage ansvar for dine egne fejl. Eller som min pædagogiske leder klogt siger: ”Vi skal agere i stedet for at reagere”. Når nogen eller noget vækker en følelse i os, reagerer vi ofte impulsivt og følelsesladet. Det kræver kun et øjeblik længere at agere, hvor vi bliver opmærksomme på vores følelser, tænker os om og handler med overblik. 

Vær opmærksom på dine egne reaktioner over for forældrene. Hvad har du selv med dig? Kommer du til at føle dig underlegen, bedre, flov, usikker, bange? Alt har betydning for forældresamarbejdet, og i værste fald kan det komme til at stå i vejen for samarbejdet. Hvis du vil blive klogere på området, kan Jesper Juuls bog Familierådgivning anbefales. 

Meddelelsesbog – erstatter elevplan

Meddelelsesbogen erstatter elevplanerne og skal laves for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse.

Hver kommune har retningslinjer for meddelelsesbogen, så forhør dig om, hvornår de skal laves på din skole, og hvordan du griber dem an.

Indholdet skal være praksisnært og pege fremad med henblik på at understøtte dialog mellem elev, forældre og skole. Alt afhængig af elevens faglige og sociale udvikling og trivsel, vil nogle meddelelsesbøger være helt korte med få fokuspunkter mens andre er udvidede meddelelsesbøger med beskrivelse af en række indsatser.

Meddelelsesbogen er stadig så ny, at ikke mange skoler har endnu lavet retningslinjer, ligesom den endelige evaluering af meddelelsesbogen finder sted i 2025.

Når du skriver i meddelelsesbogen, så husk på, at du er med til at fortælle elevens historie. Skriver du, at et barn fungerer dårligt socialt og har svært ved at koncentrere sig, bliver det narrativet om barnet. Nuancér dit billede, og se altid barnet i den kontekst, det befinder sig i – både de andre børn og de voksne professionelle omkring barnet. Hvad er det egentlig for en kontakt, eleven møder. Er der noget, som ansporer elevens adfærd, læring og trivsel?

Kunne der være andre måder at forstå elevens udfordringer på? Måske har barnet haft det svært i kølvandet på forældrenes skilsmisse. Børn modnes, børn har kriser som alle andre, børn kan stritte på dig og udfordre dig. Men ord skaber virkelighed, og meddelelsesbøger følger med barnet gennem hele skoleforløbet. Som Løgstrup skriver, holder vi hver dag en flig af andre menneskers liv i vore hænder. Vær respektfuld omkring det og giv plads til, at barnet kan udvikle sig og blive mødt med åbenhed af nye voksne i fremtiden. 

Læs mere om meddelelsesbogen her.

Forældremøder

Du har pligt til at invitere forældrene til forældremøde i starten af et skoleår. De har behov for at møde dig og vil gerne involveres i, hvad der er gjort af tanker og lavet af planer for klassen i det kommende skoleår. Vi har alle vores måder at gribe et forældremøde an på, så gør dig overvejelser om, hvad der giver mening for dig. Her følger en række idéer, du kan vælge og vrage imellem. Du kan også printe en skabelon til din forældremøde planlægning. Den findes her under forældresamarbejde.

Referent
Før mødet starter, skal der findes en referent, så der kan blive sendt referat ud til hele forældregruppen og klassens lærere. Hav gerne gjort et dokument på din computer klar, som en forælder kan skrive direkte i, og du kan læse igennem og sende efter mødet.

Start mødet med en appetitvækker 

• En hilsen på bordet fra eleverne til deres forældre. Det kan også være forældrene, der laver en hilsen til deres barn. Hilsenen ligger klar på elevernes borde, når de kommer næste morgen. Vær opmærksom på at skaffe kreative hænder for fraværende forældre, så ingen elever bliver snydt.
• En kort film om hverdagen i klassen eller børnenes egne indslag. En app som IMovie er meget taknemmelig at arbejde med. Hvis du samler 15-20 videoklip på din telefon ugen op til mødet eller under en særlig aktivitet, kan en film, der er sat sammen på fem minutter ligne en million. Og forældrene elsker at se billeder og film fra deres børns hverdag. Husk, at få alle eleverne med, så vi ikke kun ser Peter og Viola. Vær opmærksom på GDPR reglerne. 
• En aktivitet til forældrene. De kan f.eks. prøve nogle af de bevægelseslege, børnene laver til hverdag. Hvis det er første gang, du møder dem, kan de for eksempel lave en introrunde, hvor de siger deres eget og deres barns navn og fortæller noget, du ikke vidste om barnet. 

Vigtig information 

• Det er en smagssag, om man vil gennemgå hele sin årsplan for forældrene – blot skal du overveje formålet. Det bliver hurtigt kedsommeligt for både dig og dine tilhørere, og det meste kan gøres skriftligt. Fortæl hellere overordnet, hvordan du har tænkt dig at arbejde. Oplever du, at klassen har særlig brug for træning i at samarbejde, så indvie forældrene i din tanker. Arbejder I værkstedsorienteret, eller skal I træne skønskrift, så forklar forældrene, hvorfor du har valgt at have særligt fokus på det ene eller det andet. Hvis der er svære problemstillinger, der skal drøftes med forældrene, kan det være en god ide at invitere din nærmeste leder med til mødet.
• Informér om særlige ting i løbet af året – f.eks. lejrtur, festuge, emneuger og så videre.
• Det sociale liv har stor interesse for forældrene. Fortæl, hvilke tiltag I har i ærmet i forbindelse med trivsel. Hvordan sikrer I, at alle har det godt? Giv eksempler på, hvordan I arbejder med trivsel i hverdagen. Du kan f.eks. præsentere girafsprogsmodellen og lade forældrene øve den på hinanden. 
• Det er oplagt at fortælle forældrene, hvordan kommunikationen med dig foregår. For inspiration, se afsnittet om Kommunikation med forældre samt Ugeplaner herunder.
• Måske er det nødvendigt at sætte tid af til at drøfte et aktuelt tema. Det kunne være mobiltelefoner, alkohol eller konfirmation. Overvej, om diskussionen skal styres af dig, af nogle tilrettelagte problemstillinger eller være en fri snak forældrene imellem. Måske har du endda inviteret en aktuel gæst med, der laver et oplæg.

Krydderi

• Sjove udtalelser og oplevelser letter altid stemningen på et forældremøde. Du kan også berette om konkrete oplevelser af ting, der lykkes – f.eks. børn der løser en konflikt efter bogen eller børn, der lærer hinanden at arbejde koncentreret i grupper. Konkrete og vedkommende historier fra hverdagen er perfekte til at holde liv i et møde og cementere nogle pointer. 
• Lav en quiz om børnene (f.eks. en Kahoot). Eleverne har givet svarene på forhånd, så nu skal forældrene forsøge at spore sig ind på, hvor godt de kender klassen. Hvor mange spiser morgenmad i 6.b? Hvor mange timers motion dyrker hver elev i 6.b i gennemsnit om ugen? Hvornår kommer de fleste børn i seng om aftenen? Lav dog ikke flere spørgsmål, end I kan nå legen på ti minutter. Forældre er et travlt folkefærd, der skal hjem til barnepiger og madpakker, og de skal ikke føle, de spilder deres tid. 

Forældreråd

• Det næste punkt tager forældrerådet sig som regel af. Nu skal forældrene finde ud af, hvem der stiller op til forældrerådet, og er man rigtig heldig, er der kampvalg. Det er dog snarere undtagelsen end reglen, så punktet er ofte hurtigt overstået. Husk at notere dig, hvilke forældre der er valgt, da du kan bruge forældrerådet til samarbejde om aktiviteter som sommerfest eller en omgang morgenmad i klassen på Luciadag. Det er ofte også forældrerådet, der sørger for kaffe til forældremødet, så lav en aftale med rådet inden mødet. Skolens kontor vil som regel gerne have navnene på klassens forældreråd.
• Forældrerådet fortæller om deres arbejde i det forgangne år og deres eventuelle planer for det nye.
• Måske har du anbefalet dem inden at lave en plan for rengøring af køleskab eller en gå-gruppe-ordning om morgenen. Vedtagelserne i jeres samarbejde har du mulighed for at supplere med her. 
• De yngste klasser har ofte glæde af, at forældrene organiserer legegrupper, hvor eleverne besøger hinanden på skift i grupper af 4-5 børn. Det er forældrerådets job at organisere, men du kan give dem idéen, hvis de ikke selv kommer på den.
• Vær opmærksom på, om det kan være nødvendigt at opridse, hvad rådet skal. Nogle gange hænder det, at forældrerådet bliver et uhensigtsmæssigt talerør for utilfredse forældre. Det kan du komme i forkøbet ved at fortælle forældrerådet, at du gerne vil vide, hvad der rører sig for at være på forkant og kunne gribe ind, før eventuelle problemer vokser sig store. Skulle det alligevel ske, kan den indledende fase i problemløsningen være at indkalde forældrerådet til en samtale med dig og ledelsen, hvor I sammen drøfter problemet og den videre håndtering af den. 

Det gode forældremøde – af Louise Scheele Elling

Louise Scheele Elling, forfatter og foredragsholder, har oplevet rigtig mange forældremøder uden struktur og retning. Hun har derfor generøst delt sin guide her på Lærerliv, så lærere og ledere kan få glæde af hendes viden og erfaringer med det gode forældremøde. Læs mere om Louise og kontakt hende her for mere hjælp og inspiration.

Forældremøde…

Fænomenet fremkalder et let fysisk og psykisk ubehag hos mange lærere og forældre. Nervøsitet, konflikter, dårlige små stole, ego-kampe, tid der skrider og uendelige dagsordner.

Det behøver ikke at være sådan!

Forandringen begynder med refleksion:

Allerførst stiller du dig selv spørgsmålet – eller reflektere sammen med en kollega – “Hvad er et god møde for mig? Hvilke møder er jeg gået tilfreds og måske endda klogere og i godt humør fra? Hvad var det der gjorde, at det blev et godt møde? Hvad kan jeg gøre for, at skabe et lignende møde?”

Forældremøder skal ikke bare overstås. Det er hér, du som lærer og skoleleder får dannet relationer med forældrene på din hjemmebane. Det er hér, du walk the talk ud fra skolens visioner. Du viser dig selv som lærer eller skoleleder, og du får mulighed for at vinde forældrenes tillid. Eller det modsatte, hvis du ikke forbereder dig. Har man først mistet tillid til et menneske, tager det lang tid at vinde den tilbage.

Ansvar

Det begynder med at definere ansvar og roller og uddelegere opgaver: Hvad er DU ansvarlig for? Hvad er DET VIGTIGSTE AT FÅ FORMIDLET til mødet? Hvad er potentielle møde-hestehuller (emner, der giver anledning til diskussioner, der drukner dagsordenen og fokus)? Hvilke opgaver kan du uddelegere og hvem kan tage dem?

Allerede hér har du bestemt dig! Fra at gøre forældremødet til en pine, du bare skal igennem, hvor du bliver ofret for den manglende planlægning, til at du tager ansvaret og lederrollen på dig. Godt gået! Mødedeltagerne kan mærke din intention, og det giver tryghed og skaber tillid.

Rammen

For at få et godt møde, skal du skabe en god ramme. Luft ud, sørg for at der er stole til alle (eller uddelegér stole-opgaven til forældre), har du meget overskud, så sætter du nogle blomster i vand og starter med en fællessang. Gerne en sjov en. Sang skaber automatisk fællesskab.

Indled gerne som en vært for en fest: Du er glad for at se så mange ansigter! Det bliver et spændende år, som du glæder dig til! Det er dejlige børn, du arbejder med. Kom gerne med et par eksempler – fortæl en god historie. Den historie er med til at brande dig som en god lærer. Du skal ikke forpasse den mulighed.

Dernæst fortæller du, hvad I skal nå i dag, og hvilken tid I har til det. Her lægger du en disclaimer ind og siger: “Emne b og c kan give anledning til vigtige og lange diskussioner. Det har vi ikke mulighed for i dag. Men klasseforældrene vil notere sig, hvad der er interesse for, og indkalde til separate møder om det, hvis det bliver nødvendigt.”

Uden mad og drikke fungerer mødet ikke

Sørg for at der er både noget vådt og tørt til alle. En klasse opdelte det således: Drengegruppens forældre tog kager, frugt og grønt med. Pigegruppens forældre tog drikkevarer med (saft, te, kaffe og mineralvand) og næste gang byttede de. Enkelt og ligetil. Men det er uhyre vigtigt at mødedeltagere får noget at spise og drikke for at mødet ikke drukner i vrede-sult. Amerikanere kalder det “hangry”, og det er ikke en stemning, der fremmer et godt møde. Du kan, som mødeleder, lægge det ud til forældrene som et forslag.

Dagsorden

Sørg for at få dagsordenen sendt ud i god tid, og hold dig til den. HOLD TIDEN og sørg for at skrive emner ned, som forældrene bringer op undervejs, som kan være fokus i et enkeltstående møde fx “alkoholkultur”, “trivsel” etc. Oplever du, at en forælder stikker af med mødet, kan du sige: “Det er virkeligt relevant og vigtige pointer du kommer med. Vi har ikke mere tid til at diskutere det nu, fordi alle har brug for at komme hjem til tiden. Vi kan tage det på dagsordenen, diskutere videre til næste møde. Eller klasseforældrene noterer, at dette er vigtigt og “vi parkerer den nu”.

Pauser

Lærere taler meget. Forældre taler meget. Giv hjernen en pause midt i mødet. Enten med en fysisk strækøvelse eller et øjebliks stilhed. Det sidste skaber bedre balance mellem intro-og ekstroverte og giver bedre møder. Læs mere om det hos Bastian Overgaard, der har forsket i stilhed.

Good vibes

Sørg for at der er lagt tid til refleksion og anerkendelse ind i afslutningen af dagsordenen, så I afslutter On A High Note. Det vil sige, at deltagerne ikke skal løbe ud af døren, efter du har sagt: Jamen, det var så det. De skal afslutte med en kort runde, der handler om noget, de er tilfredse med i forhold til skolen og undervisningen. Det kan være refleksion 2 og 2 over:

“Hvilke gode oplevelser har dit barn fortalt om? Hvem var ansvarlig for, at det blev en god oplevelse.”

Du begynder selv med at besvare refleksionen ud fra dit eget perspektiv: Dette xxx var en god oplevelse, jeg havde med klassen, og jeres unger var ansvarlige for, at det blev så godt på følgende måde.

Så beder du dem, der har lyst til at dele de gode oplevelser med alle, om at dele oplevelserne efter popcorn metoden (man melder sig frivilligt i stedet for at tage det i en tvungen runde). Regn med at denne øvelse tager ca. 20 minutter, og det er de bedste 20 minutter af mødet.

Du afrunder på aftalt tid. Hvis nogen er i gang med at sige noget vigtigt, anerkender du det og parkerer det. Til sidst takker du for et godt møde og deres tid og beder om frivillige til at hjælpe med at rydde op.

Dagen efter mødet beder du klasse forældrene om feedback:

Hvad fungerede godt? Hvorfor?

Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?

Bum!

Der er flere gode grunde til, at du skal tage dette til dig

• Det er gratis ledelsestræning, der vil påvirke dit arbejde generelt positivt

• Det øger din personlige arbejdsglæde

• Det øger engagementet hos mødedeltagerne

• Det øger mødedeltagernes tillid til dig

• Det øger trivslen i gruppen

• Det fremmer kommunikationen i gruppen på tværs, når man mærker, at DU tager ansvaret for at holde rummet

• Når I afrunder med noget positivt, får du den kollektive hjerne på et positivt og konstruktivt spor, der gavner dit næste møde. Det fremmer desuden forældrenes billede af, at du er en god lærer.

For du ER jo en god lærer, hvis DU tør lære noget nyt. Kigger du på denne guide og er lige ved at kaste op, er det nok værd at tage en refleksions runde med dig selv.

Vil dit lærerværelse og dine kolleger have gavn af en workshop om det gode møde, så tag endelig kontakt til mig. Jeg skræddersyr workshops, der på kort tid giver gruppen ny viden og energi.

Ugeplaner/ månedsplaner

Det er for meget arbejde! 

Måske, men der kan være endnu mere arbejde at rette op på glemte informationer og utrygge forældre. Ugeplaner eller månedsplaner kan være en pine at tage hul på, men når først du har vænnet dig til dem, er de som regel en gave. 

Du kan komme forældrene i forkøbet med næsten alt, hvad de går og er bekymrede over eller i tvivl om. Du kan både informere om klassens sociale dagsform og målet for et nystartet emne. 

Du kan skrive, hvad eleverne skal huske at medbringe og hvilke lektier, de skal lave. 

Du kan minde om motionsløbet og ønske alle en god helligdag, så Sylvester ikke kommer til en lukket dør på Grundlovsdag. 

Hver gang en forælder påstår, at de aldrig har hørt noget om regntøj på fagdagen, kan du henvise til dine informationer i ugeplanen. 

Der findes groft sagt tre slags forældre. Dem, der læser ugeplanen og følger den slavisk. Dem, der skimmer den og husker turtasken, men glemmer madpakken, fordi de ikke nåede til punktet om, at der ikke kan købes i kantinen, når man er på tur. Og så er der de forældre, der aldrig åbner Aula og næppe heller vil få et brev hevet op af barnets taske. Det er i princippet forældrenes ansvar, men det er ubærligt at opleve de samme børn iført klipklapper på vandretur i skoven eller have glemt svømmetøjet den dag, I fik mulighed for helt uden for skema at tage i svømmehallen. Så grib knoglen og ring de forældre op. 

Ugeplaner eller månedsplaner kan også være en huskeliste for dig. Du kan oprette ugeplaner frem i tiden og bruge dem som hukommelse. Så sker der ikke noget ved, at du havde glemt morgensang onsdag i uge 14. Det står allerede i ugeplanen og kan dermed også være en påmindelse for dig.

Uge- og månedsplaner kan laves på Aula og udgives til både elever og forældre. Mange skoler har en politik på området, så forhør dig i dit team, inden du laver din egen strategi.

Kommunikation med forældre

Hvis du holder af din fritid, så lad være med at give dit telefonnummer til forældre og elever. Et aftenopkald fra Victors mor, der lige skal høre, om børnene skal medbringe gummistøvler til turen næste dag, flår dig ud af en romantisk aften med kæresten og lige lukt tilbage på arbejde. Bed i stedet forældrene sende dig en mail, hvis de vil ringes op, eller lad dem kontakte kontoret, hvis det er akut. Kontoret giver dig besked, og du kan kontakte dem, når du har et hul. Hvis Victors mor er i tvivl, om hendes barn skal medbringe gummistøvler, så må hun helgardere og sende dem med, tjekke ugeplanen eller spørge en klassekammerats forældre.

Vær forsigtig med, hvordan du benytter mail. Meget kan misforstås på skrift, og derfor kan de ofte være en bedre ide at ringe forældrene op, hvis du skal videregive følsomme informationer.

Inddrag forældrene

Eleverne er dine hjertebørn, og du vil gå meget igennem for, at de har det godt. Men de er først og fremmest forældrenes ansvar, så inddrag dem. Når Katrine trives dårligt i pigegruppen, kan forældregruppen gøre en forskel ved at sætte ind med legeaftaler i fritiden og ekstra fokus på at få Katrine inddraget i fællesskabet. Når Otto og Andreas har været oppe at slås, kan du opfordre forældreparrene til at ringe sammen og hjælpes ad med at løse konflikten. Børn har stor respekt for og føler sig trygge ved, at forældre og lærere drager fælles omsorg for dem. Du hverken kan eller skal løse alting på egen hånd. Spørg gerne forældrene direkte, hvad de kan bidrage med. Mange forældre har ressourcer og lyst til at være aktive medspillere. 

Forældre elsker at blive inviteret til klassearrangementer. Lad dem hjælpe til på juleklippedagen, hvor du alligevel står på hovedet for at tråde nåle og flette julehjerter. Lad dem melde sig, når I skal på tur. Du får ekstra hænder og en god mulighed for at lære forældrene bedre at kende. Og de får indsigt i deres børns skoleliv og kendskab til kompleksiteten i dit arbejde. Det giver en god forståelse for dine handlinger i fremtiden. 

Hvor meget skal jeg kontakte forældrene?

Viggo og Sebastian fra 3. klasse har været oppe og slås i frikvarteret. Viggo fik næseblod, Sebastian et blåt mærke på armen. Skal du kontakte deres forældre?

Der findes ikke en drejebog for, hvornår det giver mening at kontakte forældrene. Det er en mavefornemmelse og bygger på dit kendskab til eleverne og deres forældre. Der er en hårfin grænse mellem bagateller og vigtig information. Vil du være på den sikre side, kan du sende en kortfattet mail, der beskriver drengenes oplevelse af situationen hver især, og hvordan I løste konflikten. Du kan anbefale forældrene at tale sammen, hvis det er noget, der gentager sig ofte. De kan have stor indflydelse på at få løst problemet. 

Vær opmærksom på, at din dyrebare forberedelsestid ikke pludselig går med at sende mails til forældrene om Josefines sammenbrud over ikke at måtte låne Melanies blyantspidser eller Ahmads raserianfald, da Niels gemte hans telefon. Er der derimod tale om gentagne begivenheder, giver det mening også at oplyse om de små ting. 

Mails har den ulempe, at de nemt kan læses i en anden tone, end de er tiltænkt og skrevet i, og således risikerer de at blive konfliktoptrappende. Hvis du har forfattet en mail, og du er usikker på, hvordan indholdet vil blive modtaget, kan du bede en kollega vurdere den, før du sender den afsted. Skriv aldrig en mail i affekt. Hvis en mail sætter dine følelser i kog, er det en rigtig god idé at sove på et svar. På den måde får du følelserne i ro og kan bruge din fornuft til at skrive et konstruktivt svar. 

Ved alvorligere problemstillinger eller gentagne konflikter, bør du ringe forældrene op. Det er som regel meget værdifuldt at have en mundtlig dialog omkring barnet og kan vise sig at spare dig tid i længden frem for en mail, der sendes frem og tilbage i det uendelige. 

Det kan – fra tid til anden – være nødvendigt at invitere forældrene til et møde på skolen. Det kan endda dreje sig om flere forældre ad gangen. Sid aldrig alene til disse møder men bed en kollega om at deltage. Er situationen kørt i hårdknude og tonen kontant, skal du bede din leder deltage i samtalen. Der er mange gode grunde til at sidde to til samtalerne. I er flere til at få formuleret jer og holde hovedet koldt, I oplever samtalen forskelligt og kan have en meningsskabende evaluering bagefter, og I kan passe på hinanden, hvis der skulle opstå uenighed og uretmæssig ansvarsplacering. 

Gør en enkelt hændelse eller længerevarende konflikt indtryk på resten af klassen, bør du skrive til samtlige forældre, orientere dem om problemstillingen og give en melding på, hvordan I handler på den. Det åbner op for, at forældrene kan kontakte dig, hvis de er usikre, og det dæmmer op for eventuelle fjer, der kunne blive til rigtig mange høns. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at indkalde til et ekstraordinært forældremøde for at skabe fælles forståelse, retning og sammenhold. 

Det lyder måske som en tidsrøver at have forældrekontakt. Men faktisk hører det til sjældenhederne at have klasser, hvor mængden af kommunikation tager overhånd. God information i det daglige sparer dig for mange mails.

Skole-hjem-samtale

Skole-hjem-samtaler finder på nogle skoler sted en enkelt gang om året, andre skoler afholder samtaler to gange. I nogle tilfælde deltager kun dansk- og matematiklæreren. I andre tilfælde deltager pædagogen, engelsklæreren eller en helt tredje. I udskolingen deltager ofte en række faglærere. Forhør dig, hvordan din skole griber det an.

Nogle vælger at sidde sammen. Andre fordeler sig i forskellige lokaler og lader forældrene vandre mellem fagene. Det sker hyppigere i udskolingen, hvor forældre og elever skal orienteres i flere fag. Det sparer tid, men betyder samtidig, at du vil sidde helt alene. Det er vigtigt at mærke efter, om du føler dig rustet til den udfordring. Tal om det og benyt dig af muligheden for at sige fra, hvis det føles utrygt og gør dig usikker. 

Tilmelding
En fra teamet indkalder forældrene i god tid. Det kan være en fordel at lave tilmelding digitalt, for eksempel via Aula. Du kan som lærer reservere tid til de elever, du ved ikke får sig tilmeldt eller kræver tolk og derfor skal foregå i et bestemt tidsrum. Disse samtaler kan eventuelt ligge en anden dag. Husk at indsætte pauser, så I kan indhente mistet tid og nå på toilettet mellem samtalerne.

Med eller uden elev
Nogle mener, det er oplagt at invitere eleven, der jo er hovedpersonen, så han oplever, at forældre og lærere arbejder sammen og tager eleven alvorligt. Her kan også laves aftaler, alle har hørt. For mange elever kan det dog være stressende at være omringet af så mange voksne på en gang, og udfaldet kan være, at eleven bliver nervøs for ikke at være god nok. Undersøgelser viser, at eleven kun har 8 % taletid under en samtale, så hvis man vælger, at eleven skal deltage, er det en god idé at gøre sig klart hvorfor, og hvad elevens rolle er på mødet. Der kan være vigtig information, der ikke bliver overleveret, når eleven er til stede. Hvis man ønsker, at eleven deltager, kan det måske overvejes, om den ene halvdel af samtalen skal være med og den anden halvdel uden eleven. 

Indsamling af elevmateriale
Forbered dig godt til samtalerne. Brug tid på at indsamle elevernes produktioner, skrivehæftet eller matematikbogen, hvor man kan tale om arbejdsindsatsen, orden og abstraktionsniveau. Lav gerne nogle små tests med børnene, så du tydeligt kan beskrive deres niveau for forældrene. Nogle lærere har så meget overblik og orden, at de samler elevers produktioner ind i starten af skoleåret og igen ved samtalen senere på året. Når de to produktioner sættes op mod hinanden, kan man ofte tydeligt dokumentere elevens fremskridt. Det er desuden en hjælp at have noget konkret at tale ud fra og på den måde få samtalen på gled og samtidig sikre, at indholdet er relevant. Andre lærere har porteføljemapper i klassen og indsamler elevernes produktioner for hvert emne i løbet af året.

Vær opmærksom på, at nogle elever har svært ved at blive vurderet ud fra en test og risikerer kun at høre det negative. De konkurrencemindede elever har også tendens til at bruge disse tests til at måle sig op imod hinanden. Hav derfor tænkt over, hvad eleven skal vide. Og hvad forældrene skal vide. Måske behøver de ikke altid at få den samme information. 

Trivselsbrev
Det kan anbefales at sende et trivselsbrev ud til forældrene i god tid inden samtalen. Brevet kan indeholde smiley-målinger, hvor eleverne i fællesskab med deres forældre vurderer deres egen indsats i fagene og trivsel generelt. Her kan du også give plads til at elevens oplevelse af, hvem hun leger med og vigtigst af alt, forældrenes egne ord om, hvordan de oplever barnets skolegang. På den måde har du god mulighed for at forberede dig på, hvilken drejning samtalen vil tage.

Hvis du ikke benytter dig af trivselsbreve, kan du indlede samtalerne med at spørge forældrene – eller eleven, hvis han er til stede – hvilke tanker de har om elevens skolegang. Det kan også være en god idé at sende et program for samtalen ud på forhånd men vær opmærksom på, at man er begrænset af en stram tidsramme, typisk 20 minutter pr. elev. 

Trivselsbreve kan genbruges i flere år, når blot du redigerer forsiden med klassens navn og deadline for aflevering. Det kan ligefrem være en fordel at benytte den samme skabelon, så du kan følge barnets udvikling igennem årene på samme ark. Spørg dine kolleger, om de har skabeloner på trivselsbreve, du kan kopiere eller lade dig inspirere af.

Tiden
Vær skarp med tiden. Både for din egen skyld, men også for forældrene i kø. Ingen gider sidde og vente i halve og hele timer, mens aftensmaden bliver kold, og lønnen til barnepigen stiger til en uhørt pris. 

Fortab dig ikke i ligegyldige anekdoter, og lad dig ikke aflede af forældrenes glæde ved at fortælle om deres barn. I har begge parter en interesse i at nå frem til budskaberne. Det er dit ansvar, at I når derhen.

Hav et ur inden for rækkevidde og fortæl få minutter før samtalen slutter, at det lakker mod enden og spørg, om der er noget, I skal nå at vende, inden I slutter. Er det nødvendigt at forlænge samtalen, må I aftale et nyt møde. Tidsplanen skal overholdes. 

Samtale
Forældrene er altid spændte på at høre din mening om deres barn. Det er ganske få, der ikke har respekt for din professionelle vurdering, når de mærker din indsigt og indsats for deres barns faglige og sociale trivsel. 

Mange lærere, selv de garvede, kan mærke uro i kroppen i dagevis op til, men faktum er, at de færreste har oplevet ubehagelige samtaler. Faktisk er samtalerne med til at fastslå, at du gør et fantastisk arbejde, er værdsat og uundværlig. Mange lærere kan berette, at de går fløjtende og opløftede hjem og falder i søvn, så snart de rammer sofaen. 

Samtaler med forældre om deres barn kan selvfølgelig være sårbare. Især hvis man skal give svære beskeder. Starter du ud med at fortælle forældrene om alt det, deres barn ikke er i stand til, lægger du i ovnen til resignation eller kamp. Uanset, hvor udfordret du er med en elev, er der altid gode ting at sige. Åh ja, den pædagogiske sandwich, måske er den slidt, men den er stadig effektiv. Hav sandwichmodellen i baghovedet ved enhver samtale og husk at komme med konkrete eksempler:

Underbolle/anerkendelse: Sofie sidder altid på sin plads, når det ringer ind, og hun er hurtig til at finde sine ting frem. Hun lytter opmærksomt og forstår en besked. Hun er en loyal veninde for de andre piger i klassen og er opmærksom på de andre børn.

Bøffen/udfordringen: Sofie har svært ved at komme i gang med sine opgaver. Jeg oplever, at hun er udfordret i at bevare fokus og forstyrrer ofte de andre med snak eller ved at rejse sig og gå rundt i klassen. Jeg bruger meget tid på at sidde hos Sofie og hjælpe hende i gang med opgaven, og jeg skal forbi hende mange gange i løbet af en time for at sikre mig, at hun stadig er i gang. Jeg har forberedt nogle tiltag, som jeg gerne vil fortælle jer om. (Tiltag kan være afskærmning, høreværn, tidsbegrænset arbejde og så videre, men det kan også være forældrenes tilladelse til at tage Sofie op på skolens specialcentermøde og dermed skolepsykologens sparring og mulig vurdering).

Overbolle/anerkendelse/råd/afklaring: Generelt oplever jeg, at Sofie er nysgerrig på verden omkring sig. Hun vil gerne lære nyt, og hun vil gerne være en del af det faglige fællesskab. Da det er min vurdering, at hendes manglende koncentration ikke er på grund af for let eller svært fagligt materiale, må vi være undersøgende på, hvad der skaber denne uro i hende. Har I samme oplevelse derhjemme? Oplever I, at hun er usikker på sine sociale relationer, eller har hun har tætte venskaber i fritiden? Er der andre faktorer, der er vigtige at have kendskab til?

Inddrag forældrene. De kender barnet på en måde, du ikke gør og ved at spørge ind til deres oplevelse, lægger du op til, at udfordringen også er forældrenes ansvar.

Lyt til forældrene og vær forsigtig med, hvordan du forsvarer dig, hvis du føler dig angrebet. Sig fra, hvis dine grænser overskrides, men husk at være åben for at afdække forældrenes grundlæggende behov. I taler om det dyrebareste, de har. De er næppe efter dig personligt. De vil gøre alt i verden for at sikre, at deres barn får de bedste vilkår. Sæt dig i deres sted. Tal dem ikke efter munden men udvis empati og forståelse. Gå derefter i dialog om en fælles løsning. Girafsprog kan igen anvendes som en måde at få paraderne ned og lade forældrene vide, at du er åben og lyttende.