I alle klasser er der elever med særlige udfordringer. Det kan være af emotionel eller faglig karakter, eller de kan have en diagnose. Børne- og ungepsykiater Søren Hertz siger, at børn giver os vigtig information med deres adfærd. Dit job er at finde ind til, hvad de fortæller os og udtænke løsninger.
Vidste du, at når børn skældes ud, dannes stress-hormonet kortisol i hjernen, der hæmmer barnets evne til at fastholde opmærksomhed og afkode andre. Det tager 3-4 timer at udskille kortisol. Skæld ud kan derfor være direkte ødelæggende for barnets trivsel og læring.
Rutiner, forudsigelighed og struktur
Alle elever har gavn af forudsigelighed og struktur. Og uden rutiner fylder læreren 2/3 af undervisningen. Det kan derfor godt betale sig at bruge tid på at indarbejde rutiner i din undervisning. Hvordan får du ro? Hvad ligger der i at “være stille”? Hvad forventer du af eleverne, når du beder dem rydde op? Hvordan arbejder du med overgange mellem aktiviteterne? Hvad gør eleverne, hvis de går i stå i en opgave? Hvor højt må de tale i timerne? Hvem skal de være sammen med i gruppearbejdet? Og så videre og så videre.
Struktur, overblik og visuel støtte er altafgørende for en stor del af dine elever uanset alder. Forestil dig, hvordan du selv oplever et møde uden dagsorden, mål og tidsplan.
Det tager tid at indarbejde rutiner, både hos dig selv og dine elever, men tiden er godt givet ud, når det først ruller. Dagsorden, plan for timen, regler for samvær, tone og volumen. Når eleverne kender rammerne, føler de sig trygge og skal ikke bruge deres energi på at aflæse, hvad der forventes af dem. Det ved de allerede, og kan nu bruge deres opmærksomhed på at lære.
Overbliksvanskeligheder
Har en af dine elever svært ved at huske sine ting, roder ualmindeligt meget eller kæmper med at få ting op og ned i tasken, kan du give eleven særlig støtte ved at tage toppen af udfordringer fra ham. Lad hans penalhus ligge i skuffen eller i et aflåst skab. Hav en kasse med ekstra skrive- og tegneredskaber liggende. Lav en kasse for at have samling på din elevs rod. Jeg havde engang en elev, der havde så meget kaos at holde styr på, at vi besluttede, at hans taske boede fast i klassen. På den måde skulle han kun holde styr på at få sig selv fragtet til og fra skole. Hjælper det en elev med at optræne ansvar? Muligvis ikke, men helt basale færdigheder som at have sine ting ved hånden, kommer først. Så må tiden arbejde for resten af læringskurven.
I stedet for at minde klassens ene elev om, at hun skal huske at rydde op på sin plads, når tasken er tømt pletvist i en stor radius omkring hendes plads, så lad det være en generel ting, du beder hele klassen om. “Nu skal I alle rydde tingene i jeres tasker og smide affald i skraldespanden”. På den måde bliver den ene elev ikke udstillet som “forkert” – og alle elever lærer at tage ansvar. En kollega har lært sine elever, at når de skal rydde op, er forventningen til dem, at de kommer omkring “De tre S’er” – skuffe, skraldespand eller skoletaske.
Elever med overbliksvanskeligheder vil have særlig stort behov for tydelige rammer, faste rutiner og visuel støtte. Men de har også brug for hjælp til at få overblik over det faglige stof. Lav skabeloner til dine elever i alle fag f.eks. i et to-kolonne notat, hvor du bryder opgaven ned i mindre dele og lader eleven skrive svaret i kassen ud for spørgsmålet. Til sidst kan alle svarene samles på en tom side og fremstå som en samlet aflevering. Men arbejdet har været overskueligt og med en tydelig retning.
Uro og koncentrationsbesvær
Er din undervisning for svær for den urolige elev? Er den for nem? Du har sikkert allerede fastslået, hvad der ikke virker. Vær nu undersøgende på, hvad der virker. Reagerer eleven positivt på alternative indlæringsformer? At have en makker? At blive afskærmet? Projektorienteret arbejde? Konkrete opgaver? Tilrettelæg din undervisning af den urolige elev mere målrettet.
Nogle elever har en indbygget uro, andre har perioder, hvor ting er svære i hjemmet eller blandt vennerne, der viser sig som manglende koncentration. Hos børn i livskriser kan det ikke forventes, at der er særlig adgang til optagelse af læring. Vær opmærksom på ikke at synes, at barnet må se at komme videre ved for eksempel skilsmisse eller sygdom. Her er tale om livsvilkår, som barnet vanskeligt kan gøre noget ved. Barnet har meget lille erfaring med at ”overleve” og har derfor brug for din forståelse, tålmodighed og støtte.
For disse elever kan det være en god idé at lave særlige aftaler. Hvis motivationen og koncentrationen er lav, vil mange have fordel af korte intervaller af læring for derefter at få en belønning. Det kunne være 15 minutters arbejde, 5 minutters belønning, 20 minutters arbejde, 10 minutters belønning. Nogle lærere har en belønningskasse i klassen med forskellige former for småspil (Rubix cube, sudoku, mandala, Lego, bevægelseskort osv.). Belønning kan også være indepause, computertid eller ti minutter på legepladsen – fortsæt selv listen. Lad de andre elever forstå, at der er forskel på, hvordan man lærer, og at alle ikke har samme behov for pauser og belønning.
Variation i undervisningen
Elever lærer forskelligt og motiveres af forskellige emner og tilgange. Variation i undervisningen er derfor essentielt i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
Sørg for at skabe multimodale tilgange til stoffet, så elever med skriftsprogsvanskeligheder får selvtillid i arbejdet med podcast og elever med uro i stillesiddende timer får succesoplevelse med aktive tilgange til læring og skaber kreative produkter, osv.
I novel-engineering bygger man f.eks. løsningen på en novelles problem frem for at analysere det i et Word-dokument. I engelsk kan man sætte stemmer på en tegnefilm og i matematik lave et robotspil. Der findes et utal af muligheder. Inddrag dine elever, så du får overblik over, hvad der motiverer dem. Ofte kommer de motiverende tilgange helt af sig selv i planlægningen, når først man har dannet sig overblik og ser undervisningen med elevernes øjne.
Urolig klasse
En klasse vil typisk skulle se dig an, og derfor kræver det tålmodighed at lære hinanden at kende. Det betyder ikke, at du skal tolerere larm og respektløs adfærd. Tværtimod skal du tro på, at det nok skal lykkes, selvom det i en periode koster kræfter.
Udadreagerende børn er ofte symptom på klassens trivsel. Børns fokus er typisk på fællesskabet, og derfor er det vigtigt at arbejde med fællesskabsfølelsen og skabe sunde relationer mellem eleverne. Børnefællesskabet er som regel styrende for kontakten til læreren. Den er ofte afgørende for, hvad der kan lade sig gøre i undervisningen.
I en urolig klasse kan det derfor være en stor hjælp at bruge tid på at samtale med alle elever – enkeltvis eller i små hold. Tal med dem om, hvad deres behov er og fortæl dem, hvad du har af forventninger til dem. Lav en aftale, hvor du tilgodeser dine elever, og de til gengæld gør, hvad du siger. Det kunne være Leo, der har følelsen af, at han altid får skyld for larmen i klassen, og det er han træt af. Du lover at være opmærksom på, at larmen kan komme andre steder fra, og at du derfor ikke automatisk skal være efter ham. Til gengæld lover han, at han strammer op og er stille, når du beder ham om det. På den måde viser I hinanden gensidig respekt, og Leo mærker, at du grundlæggende vil ham det bedste.
Nogle børn kan være så svære nødder at knække, at det kræver en større indsats. Brug en forberedelsestime på at støtte eleven i en anden lærers time. På den måde kan du lave nogle vigtige observationer, få en ny forståelse for eleven og skabe en relation. Hvis det ikke er muligt, kan du måske låne eleven i klassen og gå en tur, hvor I får opbygget en relation. Måske er eleven vild med fodbold. Så kan det være, du udfordrer ham i at spille mur. Jeg brugte en gang en halv time af min forberedelse fem tirsdage i træk på at spille bordtennis med klassens hårde negl. De timer var godt givet ud. Han fattede til sidst tillid til mig, og det fik resten af klassen til at sænke paraderne og slappe af. Nogle gange er det ikke sværere.
Husk at inddrage forældrene, så det bliver et samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Mange forældre aner ikke, hvad der foregår, og de har med rette en forventning om at blive inddraget.
Arbejdshukommelse
Børn med ordblindhed, opmærksomhedsforstyrrelse eller diagnoser som ADHD og autisme har med stor sandsynlighed også lav arbejdshukommelse. Det gør det svært for børn at huske mere end én ting ad gangen, og de har brug for gentagelser, gentagelser og atter gentagelser.
Hvis du beder et barn med lav arbejdshukommelse om at rydde op på sit bord, sætte stolen op, putte ting i sin taske, smide skrald ud og gå ud og hav et godt frikvarter, så går barnet ud og har et godt frikvarter. Forestil dig hvor mange gange et barn med lav arbejdshukommelse bliver irettesat hver dag, hvis ikke læreren er opmærksom på barnets udfordring. Hvis barnet inden frikvarter skal være i stand til at løse alle de opgaver, skal de trænes som en del af en rutine. “Rent bord” hørte jeg en 6. klasses lærer kalde det. Alle eleverne havde gennem intensiv træning lært, hvad “Rent bord” betød. Begreber – også fagtermer skal trænes og læres på varierede og multisensoriske måder, så der kan knyttes oplevelser og handlinger til hukommelsen. Det gør eleven i stand til hurtigere at optage læringen i sin langtidshukommelse – hjernens “arkiv”.
Projektion
Vi lærere er professionelle, men vi er også bare mennesker. Nogle gange projicerer vi vores egne følelser over i andre. Elever eller deres adfærd kan minde os om noget eller nogen, der sætter følelser i gang i os. Det er helt naturligt. Og det er vigtigt at være opmærksom på. At du før har haft en stor konflikt med en elev, der gik med kasket, gør ikke alle kasketbørn til udfordringer. Vær opmærksom på, om du tillægger eleven motiver, hun ikke har.
Det er næppe muligt at forholde sig neutralt til sine elever, men vær opmærksom på dine egne begrænsninger og forhold dig nænsomt til eleverne, når du skal lære dem at kende. Mærker du, at du reagerer uhensigtsmæssigt på en eller flere elever, så undersøg i dig selv, hvad eleven minder dig om. Der kan være masser af læring at hente, og det vil spare både dig og eleven en del besvær.
AKT
Adfærd, Kontakt og Trivsel – eller en tilsvarende titel afhængig af skole og område. De fleste skoler har et korps eller en ansat, der yder assistance, hvis du ikke selv er i stand til at få din klasse ind på rette spor. Det er ingen skam, og selv de bedste lærere kan få brug for en håndsrækning. Lad være med at bilde dig selv ind, at du er en fiasko, hvis du ikke kan klare tingene på egen hånd. Man kan sjældent få øje på en dynamik, man selv er en del af, og derfor er det en professionel beslutning at bede om assistance. Benyt dig af, at der er lærerkræfter på skolen, der har stor erfaring i svære klasser og svære elever. Det værste, der kan ske er, at du lærer noget og kan bygge på erfaringerne, næste gang du står i samme situation.
Desuden er der hjælp at hente i kommunen eller ved skolepsykologen. Se afsnittet om Samarbejdspartnere.
Diagnoser og symptomer
Nogle elever vil have symptomer, som vi fagfolk kan være hurtige til at putte i kasser. ADHD, autist, særlig sensitiv, opmærksomhedsforstyrret, overbliksvanskeligheder, angst. Som lærer skal vi minde os selv om, at vi ikke har færdighederne til at diagnosticere vores elever. Det er heller ikke vores job. Oplever du, at en elevs adfærd minder om et barn med eksempelvis ADHD, kan du med fordel benytte de specialpædagogiske værktøjer, der anbefales til børn med denne diagnose – også uden at barnet reelt får stillet diagnosen.
Hvis du er i tvivl og har brug for professionel sparring, kan du indstille eleven til specialcentermøde eller tilsvarende foranstaltning på din skole, hvor du mødes og taler med skolepsykologen om eleven. Husk at informere forældrene om, at deres barn drøftes i dette forum. Psykologen kan være med til at vurdere, om du skal indkalde forældrene til et orienterende møde, hvor I vurderer barnet og eventuelle tiltag i fælleskab. Du skal dog vide, at selvom eleven får en diagnose, ændrer det ikke noget for dig i den daglige undervisning. Du skal stadig benytte dig af specialpædagogiske principper som for eksempel visuel støtte og tydelig struktur. Se afsnittet Start skoleåret op samt Trivsel. Du kan også finde hjælp hos de forskellige foreninger – for eksempel Angstforeningen, Landsforeningen Autisme og ADHD-foreningen.
Hvis en diagnose bliver stillet, er det muligt, at eleven skal medicineres. Det kan betyde, at eleven ændrer adfærd og på sigt kommer i betragtning til en specialklasse. Skoler vil dog gå langt for at beholde deres elever frem for at sende dem på specialskoler. Det taler nemlig imod inklusionstanken og koster desuden skolen dyrt gennem hele barnets skoletid. Det kan være en fordel at lade et specialklasseegnet barn blive i folkeskolen så længe, det er forsvarligt. Eleven vil ofte have stor gavn af at spejle sig i velfungerende børn. Men der er en hårfin grænse for, hvornår elevens og klassens rummelighed er nået. Hav derfor løbende et vågent øje på din elev, og tal med din leder, hvis du oplever, at presset på eleven tiltager. En specialklasseplads skal de fleste steder søges inden jul for, at eleven kan komme i betragtning til en plads i august året efter, og det er et stort arbejde at indsamle og afprøve viden, for at eleven kan erklæres egnet.
Du kan også komme ud for forældre, der er bekymrede for deres barn og har brug for hjælp til, hvordan de takler barnets udfordringer i hjemmet. Her kan du henvise til de mange relevante foreninger, der også tilbyder rådgivning til forældre – også uden at barnet har fået stillet en diagnose.
I mange kommuner har man endvidere åben rådgivning, hvor forældre kan henvende sig, og hvor unge kan få hjælp og vejledning. Her findes typisk også skilsmissegrupper og sorggrupper. Forældre kan tale med egen læge om muligheden for at få en henvisning til psykologhjælp.
Desuden er der masser af god litteratur på området – for eksempel Dansk Psykologisk Forlags ”Hvad så”-serie om alt fra bekymring og vrede til brokkeri og hidsighed. Forældre kan læse bøgerne højt for deres barn og støtte sig til de mange redskaber.
Ordblindhed
7 % af den danske befolkning er ordblind, og der går i snit to ordblinde elever i hver klasse. Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, som ikke har grundlag i lav IQ. Ordblinde har altså samme forudsætninger for at tilegne sig viden og kompetencer som deres klassekammerater, når blot de får den rette støtte i undervisningen.
Hvis du og læsevejlederen efter veltilrettelagt undervisning, observationer og test som ordblinderisikotesten, DVO’en og testbatteriet vurderer, at en elev kan være ordblind, kan I med forældrenes tilladelse lave ordblindetesten på eleven fra marts 3. klasse. Det er som regel læsevejlederen, der laver testen, da dette kræver særlige kompetencer. Har elevens forældre mistanke om, at deres barn er ordblind, kan de kræve at få lavet en ordblindetest. Dette kan ske fra 4. klasse. Erklæres eleven ordblind, bør du og læsevejlederen lave en handleplan for eleven i samarbejde med elevens forældre. På ROAL kan du finde skabelon til handleplan. Mange kommuner har lokale handleplaner. Husk at følge op på planen et par gange årligt, så I alle sikrer, at den ordblinde får tilpas støtte. Handleplaner kan være svære at overskue, hvis man ikke ved meget om ordblindeindsatser. Kompetence Center for Læsning i Aarhus har lavet et evalueringsværktøj til ordblinde, som kan laves om til prosa i handleplanen. Det hedder Læringsspind. KCL’s hjemmeside indeholder i øvrigt en masse andre gode værktøjer og viden om ordblindhed.
Ordblindhed er en funktionsnedsættelse, der giver ret til specialpædagogisk støtte samt krav på kompensation på en række områder:
- Brug af hjælpemidler til oplæsning og skrivestøtte.
- Eleven får tildelt ekstra tid ved prøver.
- Eleven kan få stillet en anden type opgave til prøven, dog må sværhedsgraden ikke ændres.
- En gruppeprøve kan af skolens leder gives dispensation til at blive til en individuel prøve.
Eleven skal tilknyttes NOTA, som er et online bibliotek med fag- og skønlitteratur, hvor al materiale kan hentes og benyttes med hjælpemidler til oplæsning. Dette kan læsevejlederen hjælpe eleven og elevens forældre med.
Ordblindedidaktik
Elever uden læsevanskeligheder transmitterer de læste ord fra det visuelle område i hjernen videre til deres lydkort. Ordblinde elevers forbindelse til lydkortet er så svagt, at de må sende de læste ord direkte i hukommelsen. Det belaster hukommelsen, og ordblinde elever har derfor tendens til at blive hurtigere trætte og miste overblikket. Har du følgende didaktiske greb for øje, sikrer du, at dine ordblinde elever får en god, tryg og solid støtte i undervisningen:
- Gentagelser
- Korte beskeder
- Struktur af timen
- Del timen op i mindre sekvenser og saml op
- Del opgaver i mindre delmål
- Giv mere tid
- Stilladsering (fagudtryk, viden, ordforråd indenfor emnet)
- Arbejde med forforståelse gennem mundtlige aktiviteter
- Læsestier
- Skabeloner (hvordan bygges en given genretekst op)
- Alt materiale gøres digitalt tilgængelige
- Lad eleverne indtale noter (f.eks. på Adobe Reader)
- Lad elever tage billeder af noter på tavlen og lignende
- Træning i LST
- Varier undervisningen, så I arbejder multimodalt ved f.eks. at lave interviews og podcast
- Opmærksomhed på eleven under omstilling til time-, opgave- og lærerskift
Læs også om stilladsering under “Overbliksvanskeligheder” i dette afsnit.
LST
LST står for LæseSkriveTeknologi, og det kræver tålmodighed og træning at lære at benytte hjælpemidler. Derfor skal eleven have undervisning og støtte i opstarten og derefter løbende opfølgning. Det kan være en god idé at lære hele klassen at benytte LST. På den måde sikrer du, at den ordblinde ikke føler sig stigmatiseret, og samtidig opdager du med stor sandsynlighed, at mange elever kan have glæde af støtten og ikke mindst, at det er til stor gavn, at flere hænder og hoveder kan hjælpe hinanden, når det brænder på.
Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvordan du bedst muligt kan hjælpe din ordblinde elev, da han er helt afhængig af, at klassens lærere tilrettelægger undervisningen, så eleven kan benytte sine hjælpemidler til opgaveløsningen. Tal med din læsevejleder, hvis du ikke føler dig godt nok klædt på til opgaven.
Der findes flere former for LST: CD-ord, IntoWords og AppWriter. Alle tre værktøjer giver eleven den berettigede hjælp til at stave og få læst op. Denne støtte bruges i alle fag – selv sprogfagene. Det er essentielt for den ordblinde elev at blive fortrolig med dette redskab, da det er alt afgørende for at kunne arbejde på samme niveau som resten af klassen. Nogle gange driller teknikken på computeren. Her kan eleven benytte indtalingsapps på telefonen og afskrive herfra.
Husk at man er ordblind i alle fag. Det er derfor ikke nok, at dansklæreren benytter sig af LST. Al undervisning skal tilrettelægges med LST og adgang til digitalt materiale i alle fag.
Læg alle opgaver på Google Drev, Google Classroom, MoMo eller en tilsvarende portal. Så kan eleven altid benytte sine hjælpemidler til arbejdet. Du kan også scanne opgaver ind på kopimaskinen og lægge dem op på portalen.
Husk at inddrage resten af klassen i, hvad det vil sige at være ordblind. På YouTube ligger der mange gode videoer om ordblinde og dysleksi. Se under afsnittet Nyttige Links.
Tal med dine kolleger og læsevejlederen på din skole om, hvilken tilgang I har til ordblinde. Den ordblinde elev bør tilbydes særlige læseforløb hos læsevejlederen. Nogle skoler har grupper af ordblinde, der mødes til kursus hos læsevejlederen og samtaler om at være ordblind. Flere skoler har ordblindekorps af elever, der underviser andre ordblinde elever i at lære at bruge LST.
Ordblindementor Christian Bock lægger hver uge en video op, der støtter dig, dine ordblinde elever og deres forældre i at benytte LST.
Læs på UVM’s hjemmeside for mere vejledning i ordblindhed.
Børn i sorg
Skoler anbefales at have en sorgplan, hvis en elev mister et familiemedlem. Tal straks med din leder, hvis der sker dødsfald i en af dine elevers nærmeste familie, så skolens sorgplan kan træde i kraft. Her står, hvad dine forpligtelser som klasselærer er, og hvad skolens formelle opgave er. Den fungerer som støtte for familien, anviser retningslinjer omkring flagning på halvt og begravelse, informationsgang til klassens elever og forældre og så videre. Denne sorgplan kan du også støtte dig til, hvis klassen mister en klassekammerat.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer lærere til med jævne mellemrum at stille sig til rådighed for at snakke med eleven om sorgen. Måske har eleven ikke lyst, men du viser, at du er der, hvis behovet skulle opstå. Og som de videre skriver: du kan ikke gøre sorgen værre ved at spørge. Derfor behøver du ikke være bange for at spørge ind til barnet, når blot du respekterer, at barnet ikke altid har brug for at snakke. Mange børn, der er ramt af sorg, oplever nemlig skolen som et frirum fra sorgen.
Børn kan have glæde af at deltage i en sorggruppe, og det kan i nogle tilfælde være en støtte, hvis du anbefaler familien tilbuddet. Føl dig frem på området. Sorggrupper findes blandt andet i kommunalt regi. Kræftens Bekæmpelse udbyder også samtaleforløb og materialer på området. Du kan også finde hjælp på hjemmesiden Da Bo mistede sin far.
Det nationale sorgcenter Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis hjælp til børn og unge, hvis forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør. Her kan barnet både deltage i sorggrupper og få samtaler med en psykolog.
Ny elev i klassen
Det kan være en stor psykisk belastning for et barn at starte i en ny klasse. Derfor er det vigtigt at tage godt imod den nye elev.
Elevens tidligere skole sender alle informationer, de har liggende på eleven. Forældre kan modsætte sig dette, hvis de f.eks. ønsker en helt frisk start eller er uenige i den tidligere skoles vurdering. Men hvis forældrene giver tilladelse til at indhente information på eleven, har du også lov til at tage kontakt til den tidligere klasselærer, hvis det giver mening.
Mød eleven og forældrene inden skolestart for at aftale en startdato og for at sikre, at du ved alt, hvad der er væsentligt at vide, for at eleven får den bedste start. Er der særlig information, eleven ønsker, at klassen skal vide? Skal du præsentere eleven for klassen eller vil eleven gerne selv? Hvilke interesser har eleven? Det kan hjælpe dig med at placere eleven ved en klassekammerat, der har potentiale til at blive en ny ven.
Sørg for at lave en præsentationsrunde af klassen og benyt gerne navneskilte de første dage. Udpeg et par guider, der har ansvaret for den nye elev de første dage. Måske uge, afhængig af, hvordan det går. Guiderne viser den nye elev rundt på skolen og sørger for, at han altid har nogen at være sammen med i frikvartererne. Guiderne kan også gå på tur, så den nye elev lærer flere klassekammerater at kende.
